Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Åben teateraudition for nyuddannede skuespillere

Dato:
Torsdag 19. september
Tidspunkt:
kl. 10-15
Sted:
Teater Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus
Tilmeldingsfrist:
5. august
Pris:
gratis

NB: denne audition er kun for nyuddannede skuespillere fra Scenekunstskolen årgang 2019, eller afgangselever medlem af DSF.

Der er i år et større hold end normalt, der bliver færdiguddannede som skuespillere, og derfor har vi i Dansk Skuespillerforbund valgt at lave en åben teateraudition kun for nyuddannede skuespillere, afgangselever fra 2019.  

Du får en unik mulighed for at præsentere dig for et indbudt panel bestående af et bredt udvalg af castere, teaterchefer, kunstneriske ledere og sceneinstruktører fra hele Danmark. Det er ikke en audition til en bestemt rolle, men en gylden chance for at lægge et fysisk visitkort foran potentielle nye samarbejdspartnere og arbejdsgivere. 

Hver deltager får 4 minutter til at præsentere sig selv for panelet. Vi stiller stikordsgivere til rådighed, hvis du eksempelvis ønsker at fremføre en dialog. Det er en teateraudition, så du skal præsentere en tekst, der er egnet til teater.  

Ca. 1 uge efter tilmeldingsfristen får du en mail med flere detaljer om tidsplan, stiksordsgivere og andet praktisk i forbindelse med dagen.