Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Filmskuespil med Christian Tafdrup

Dato:
Onsdage fra 30. januar - 27. marts
Tidspunkt:
kl. 9.30-12.30
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 47, 2200 København N
Antal deltagere:
ubegrænset
Tilmeldingsfrist:
løbende men gerne inden 7. januar
Pris:
200 kr. Åben Studio kort 1. halvår 2019
Filmskuespil med Christian Tafdrup

I Filmskuespil med Christian Tafdrup skal vi se nærmere på filmskuespillet som en del af et større set-up. Filmskuespilleren er en brik i et større puslespil på en anden måde end på teateret. Der er mange andre faktorer som lyd, klipning, musik, etc. der også ofte spiller en væsentlig rolle ved siden af filmskuespillet, og det er derfor vigtigt, at skuespilleren forstår, at skuespillet af og til ikke er i afgørende centrum. 

Vi skal omkring, hvad der er godt filmskuespil, hvad der er skidt filmskuespil, hvilke misforståelser der er (fx at man ikke må spille stort) og genre-bevidsthed. Vi skal selv laver scener foran kamera, og vi tager fat i både eksisterende scener, improvisation og scener som spillerne selv skal skrive. Derudover kommer deltagerne på forløbet også til at arbejde med kendskab til manuskript og en viden om klippeprocessen. På den måde kommer vi til at gå meget konkret og teknisk til værks – uden at vi selv skal sidde og klippe materialet sammen. 

Christian Tafdrup er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2003, og har arbejdet som skuespiller på både teater og film. Hans erfaring som filminstruktør er bygget på intuition samt hans egne erfaringer af, hvad der optimal kommunikation mellem skuespiller og instruktør. For Christian Tafdrup handler godt samarbejde instruktør og skuespiller imellem om kemi, fælles forståelse for stoffet, tillid og om at turde tage chancer. 

Christian Tafdrup har blandt andet medvirket i Susanne Biers film ‘Efter brylluppet’ og TV-serierne ‘Herrens veje’, Borgen’ og ‘Lærkevej’. Som instruktør har Christian Tafdrup har flere kort- og spillefilm på CV’et. Han debuterede som spillefilmsinstruktør med filmen 'Forældre' (2016), og senest har han skrevet og instrueret spillefilmen ‘En frygtelig kvinde’ (2017). Begge film har modtaget både Robert og Bodil priser.

 

Christian Tafdrup IMDb 

Obs. Der undervises ikke onsdag 13. februar pga. vinterferie.