Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Covid-19 restriktioner:

Vi følger myndighedernes gældende anvisninger ift. max antal personer i salene, Kulissen (95 kvm) og Spejlsalen (73 kvm) i Self-tape lokalet dog max 2-3 personer.

Åben Studio: Improvisation med Ole Boisen

Dato:
Tirsdage fra 1. september-24. november (dog ikke 13/10)
Tidspunkt:
Kl. 9.30-11.30
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 København N
Tilmeldingsfrist:
Løbende og gerne inden 9. august
Pris:
200 kr. for Åben Studio kort 2. halvår 2020
Åben Studio: Improvisation med Ole Boisen

I DSF Studio er improvisation et værktøj, som du som udøvende kunstner bliver trænet i at bruge til at holde skarpt fokus og høj intensitet, og opnå autentisk nærvær og spilleglæde. Det er et værktøj, som også vil gøre dig bedre til, i enhver tænkelig castingsituation, ikke at gå i baglås, og i stedet kunne byde fra det bedste sted i dig.

Impro med Ole Boisen starter med dans som opvarmning. Dans er krops- og impulsstyret, og det er med til at kickstarte undervisningen. Øvelser og træning er inspireret af Keith Johnstone. Det handler om at opdage, udforske, sætte hjernen på standby og bypasse kontrollen og fortælle noget sammen. Der er ikke fokus på præstation og resultat. Det er aldrig en jagt på jokes og morsomheder. Men det er heller ingen hindring at være sjov. Mange tror, at impro er for de hurtige, sjove mænd, og at det gælder om at få publikum til at grine. Det er imidlertid slet ikke tilfældet. Impro er nemlig også både poetisk, grumt og rørende, og vi griner mest, fordi der er så meget på spil. Impro med Ole handler om at komme forbi præstationslysten og –trangen og lave så ufattelig mange fejl, at man med sænkede parader kan begynde at spille sammen og finde på fantastiske ting i nuet. Undervisningen slutter altid af med improviserede par-scener.

Ole Boisen underviser i improvisation på teaterskoler, filmskoler og dedikerede højskoler og har mange års erfaring som improvisationsspiller på teatret og i tv-programmer. Han har bl.a. indspillet TV satiren “A-Klassen” baseret udelukkende på improvisation. Ole er freelance-skuespiller på alle platforme og bruger impro til at holde værktøjerne skarpe, lysten oppe og frygten fra døren.
Læs mere om Ole her.

Obs. Ønsker du at deltage på holdet, så tilmeld dig venligst på forhånd.