Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Operakursus (individuelle sessions) med Fiona MacSherry

Dato:
11.-15. maj
Tidspunkt:
10:00-15:30
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 København N
Antal deltagere:
10
Tilmeldingsfrist:
8. april
Pris:
600 kr.

Kurset er individuelle sessions med Fiona MacSherry, repetiteur og vocal coach ved Scottish Opera. Hver deltager får 2-3 sessions (afhængigt af deltagerantal) a 45 minutter. Første session er helt privat med Fiona, session 2 (og evt. 3) er åben for de øvrige deltagere at observere.

Det er ikke et krav at observere de øvrige sangere. Man kan nøjes med kun at dukke op til sine egne 2-3 sessions.

Deltagerne får besked vedrørende skemalægning af sessions efter tilmeldingsfristen. Alle sessions kommer til at ligge mellem 10:00 og 15:30.

Deltagerne vælger selv, hvilke arier, de ønsker at arbejde med. Mere info herom følger snarest.