Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Covid-19 restriktioner:

Vi følger myndighedernes gældende anvisninger ift. max antal personer i salene, Kulissen (95 kvm) og Spejlsalen (73 kvm) i Self-tape lokalet dog max 2-3 personer.

Repetition og coaching med Thomas Bay

Dato:
7.-9. oktober
Tidspunkt:
kl. 10.00-16.00
Sted:
DSF Studio
Tilmeldingsfrist:
4. september
Pris:
350 kr.
Repetition og coaching med Thomas Bay

Har du brug for hjælp til indstudering af sange eller sange som du ønsker at arbejde videre med? Måske har du brug for sparring omkring audition; hvordan forbereder du dig bedst muligt, hvilken sang skal du synge til audition, hvordan forbereder du noden og er der sange du helst skal undgå?

Så er repetition med Thomas Bay måske noget for dig.

Thomas Bay har både arbejdet som udøvende scenekunstner, som pianist, kapelmester og kunstnerisk leder. Han har derfor indgående kendskab til “begge sider af bordet”. Han arbejder jævnligt med at coache og repetere med musicalperformere, skuespillere, sangere og dansere i Danmark og Sverige.

Kurset henvender sig til dig, der ønsker at få hjælp med sange, audition, repetition af nyt og gammelt materiale og som vil afprøves i et trygt og lukket forum.

Kurset strækker sig over 3 dage og vil bestå af enkeltundervisning (min 2 session pr. deltager). På første dagen vil der dog være en generel introduktion for alle deltagere og på den sidste eftermiddag/time på kurset, vil der være mulighed for at fremføre sine sange for de øvrige deltagere, hvis man ønsker dette.

Medbring musical-/dramatiskorienterede sange eller fx en popsang, som du kunne tænke dig at bruge i en specifik sammenhæng – kort sagt; sange du vil bruge og arbejde videre med.

Thomas Bay har siden 2006 arbejdet med musikteater i Skandinavien og England.

Som kapelmester har Thomas været tilknyttet de store produktioner på Fredericia Teater og har bl.a. lige afsluttet Disney’s Tarzan (Aarhus Musikhus og Falconer) og Dreamworks’ Prinsen af Egypten (Det Kongelige Teater).

Han har også stået i spidsen for orkesteret på bl.a. Spamalot (Tivolis Koncertsal), Godspell (Malmö Opera) og Chess på Svenska (Kristianstad Teater) og er indstuderingsansvarlig for Malmö Operas store satsning til efteråret: Funny Girl.

Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Fredericia, samt Mountview Academy of Theatre Arts i London og har medvirket i utallige musicals som skuespiller og sanger, bl.a. Beauty and the Beast (Det Ny Teater), Sunset Boulevard (Göteborgsoperan) og Les Misérables (Aarhus Teater).

Som kunstnerisk leder/kreativ producent har han bl..a. lavet Green Day’s American Idiot (Den Graa Hal) og Into the Woods (Glassalen i Tivoli), Djævelens Lærling (Kbh + turné) samt Ghost – the musical (Tivolis koncertsal).