DSF Studio - efteruddannelse og netværk

Sæt retning og optimer din karriere med Gitte Lønstrup Dal Santo og Anne Aarup Bay

Dato:
30. oktober & evt. 9. november - individuelle coaching sessioner
Tidspunkt:
kl. 10-12 (& 12.30-15 individuelle sessions)
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 København N
Antal deltagere:
19
Tilmeldingsfrist:
29. september
Pris:
Gratis ved tilmelding
Sæt retning og optimer din karriere med Gitte Lønstrup Dal Santo og Anne Aarup BaySæt retning og optimer din karriere med Gitte Lønstrup Dal Santo og Anne Aarup Bay

Endags-workshop med facilitator og coach: Gitte Lønstrup Dal Santo og Anne Aarup Bay (FTF-A)

Hvilken retning vil du give din karriere? Bevæger du dig i den rigtige retning, eller overvejer du at ændre kurs? Hvad er målet – og giver det dig fokus og energi?

På workshoppen får du redskaber til at kortlægge:

dine ønsker og mål for en fremtidig karriere – og måden du beskriver dem på

din drivkraft: hvad har drevet dig i din karriere indtil nu, og hvad skal drive dig fremover? ”What’s your WHY?” 

Program: 

kl. 10.00             

Velkomst: Hvilken historie fortæller du om din karriere og støtter den dig i at komme derhen, hvor du gerne vil være? 

kl. 10.30             

2 øvelser & en pause undervejs

kl. 12.00             

Frokostpause

kl. 12.30-15.00  

Individuelle speed coaching sessioner v/Gitte à 20 min. mens Anne Aarup Bay giver sparring til dem, der ønsker at arbejde videre med øvelserne. .  

Facilitator og coach, Gitte Lønstrup Dal Santo er certificeret coach, ph.d. i kunst- & mentalitetshistorie og tidligere danser. De sidste 6 år har hun arbejdet med karrierecoaching: hos FTF-A siden oktober 2014 og før hos en headhunter, en tænketank og som vicedirektør for Det Danske Institut i Rom, hvor hun coachede bl.a. skuespillere, filmfolk og operasangere i karrierespor, afklaring, tidsstyring, ansøgnings- og præsentationsmateriale. 

De sidste 10 år har Anne Aarup Bay arbejdet i spændfeltet mellem karriereudvikling, kommunikation, kultur og kunst hos bl.a. Artlab, Dansk Musiker Forbund og en række kunst- og kulturprojekter. Som underviser, coach og jobrådgiver trækker Anne på en baggrund som både fastansat, freelancer, selvstændig og bestyrelsesmedlem. Anne har arbejdet i FTFa’s kunstteam siden 2016, og hun er cand.mag. i sprog, organisationsteori og marketing, certificeret coach og fagjournalist fra DJH. 

Kursistudtalelser fra sidste FTF-A workshop i DSF:

Gitte er meget professionel, engageret og inspirerende. Det meste var meget relevant og kan virkelig bruges for at hjælpe mig/os med at sætte retning på karrieren. Og jeg tror flere af os kom et stort skridt videre, allerede denne dag. VILDT godt kursus. Tak!

Gitte var fagligt meget kompetent. Over al forventning. Hun var et scoop og det var i høj grad coachingen og hendes facilitering, arrangementet vandt på. Tak for et godt kursus.

Jeg var til et afklaringsmøde med Anne fra kunstnerteamet, og det satte en masse ting i gang! Det var vildt inspirerende, og gav mig blod på tanden.

Jeg kan kun anbefale workshoppen for kunstnere, og jeg håber at flere vil få glæde af den positive, motiverende energi, som kurset sætter i gang.

Individuel speed coaching:

Den 30. oktober får 6 deltagere muligheden for at booke en individuel speed coaching session à 20 min hos Gitte frem til kl. 15.30. 

Den 9. november kommer Gitte igen og 12 andre deltagere kan booke en session à 20 min.

BEMÆRK: der er tale om en indledende session, hvor det er en fordel (men ikke obligatorisk) at tage udgangspunkt i de 2 øvelser vi laver på workshoppen den 30. oktober. 

Alle deltagere, som er medlemmer af FTF-A har mulighed for at booke individuelle coaching sessioner før og efter workshoppen. 

Tiderne bliver fordelt først til mølle via doodle,som oprettes efter tilmeldingsfristen.

 

 

Dette er et samarbejde med Kunstteamet i FTF-A.
FTF-A kan kontaktes for yderligere råd og vejledning. Se mere hér