Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Stemmemassage & workshop for musicalperformere og sangere med Naja Månsson

Dato:
9.-11. september
Tidspunkt:
09:00-14:00 (11. sep fællesworkshop 14:30-16:30)
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 København N
Antal deltagere:
15
Tilmeldingsfrist:
12. august
Pris:
100 kr.
Stemmemassage & workshop for musicalperformere og sangere med Naja Månsson

9.-11. september, 09:00-14:00 - 1 times individuel stemmemassage
11. september 14:30-16:30 - Fælles workshop

Sangere og musicalperformere kan i perioder opleve at stemmen svigter, at man bliver træt i stemmen, eller at stemmen ændrer sig. Dette sker ofte i stressede eller travle perioder. Manuel stemmebehandling og stemmemassage giver større gennemslagskraft og dynamik i stemmen. Den balancerer din stemme, så dit fulde potentiale kan komme til udtryk.

Behandlingen vedligeholder stemmens sundhed og potentiale og består af nænsom dybdemassage, der afspænder kompensatoriske spændinger - primært massage af kæbe, strube, hals, nakke og åndedrætsrelaterede muskler samt undervisning i strækøvelser og åndedrætstræning for de relevante muskler. Massagen er primært rettet mod nakke, tunge, kæbe, strube, mundhule og åndedrætsrelaterede muskler. Den giver en skærpet bevidsthed om stemmen som instrument og stemmens muligheder.

Dette kursus består af 1 times individuel stemmemassage samt en fælles workshop med redskaber til daglig træning og vedligehold af stemmen. Det er fysisk træning med fokus på at afspænde og styrke bl.a. core muskulatur, mellemgulv, kæbe, hals og nakke.

Naja har 10 års erfaring med at massere og behandle professionelle stemmer. Hun har efter sin kandidatuddannelse i klassisk sang specialiseret sig yderligere indenfor faget. Herunder uddannelse i stemmerehabilitering hos Anne Rosing Schow, super vision hos voice teacher Trish McCaffrey i New York, alexandertekniklærer Ann Rodiger i New York, akupunktør Henry Buck i New York og voice coach John Norris i Berlin. Læs mere på www.najamaansson.dk

NB: Dette kursus er et tilbud til musicalperformere og sangere.