Forsikringstilbud til elever

Fordelagtigt forsikringstilbud til studerende i Dansk Skuespillerforbund

Hvis du er studerende og er medlem af Dansk Skuespillerforbund, kan RUNA tilbyde dig en særdeles fordelagtig forsikring, der er tilpasset dit behov som studerende.

Grundlaget for RUNAs studieforsikring er to gode grundprodukter, nemlig Indboforsikring og Ulykkesforsikring.

Pris og selvrisiko
Studieforsikringen etableres på RUNAs normale vilkår, men som studerende opnår du en særlig rabat på pris og selvrisiko. Efter endt studium bortfalder rabatten, og forsikringen ændres automatisk til RUNAs normale pris og selvrisiko.

Indboforsikring dækker dine personlige ejendele, herunder cykler og bøger ved f.eks. brand, tyveri og vandskade. Du er også ansvarsforsikret ved eventuelle skader, du forvolder andre personer eller deres ting, og din personlige bagage er dækket under rejser. Herudover er forsikringen udvidet på en række områder, blandt andet med Rejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring.  

Ulykkesforsikringen har en invaliditetssum på 1. mio. kr. og en dødsfaldssum på 50.000 kr. Erstatning ydes fra en méngrad på 5 %, og der ydes dobbelterstatning fra en méngrad på 30 % eller derover.  

Indboforsikring omfatter også din ægtefælle/samlever samt dine børn, men vær opmærksom på, at de ikke er omfattet af ulykkesforsikringen. Din familie kan naturligvis også ulykkesforsikres - mod en merpris.

Få mere at vide om RUNAs studieforsikring på www.runa.dk