Svært at se udbyttet af teatersamarbejdet

Benjamin Boe Rasmussen, formand for Dansk Skuespillerforbund. Debatindlæg i Berlingske 19. februar 2019

Teaterchef Emmet Feigenberg bragte mandag 11. februar et forsvar for Københavns Teatersamarbejde (KT) i spalterne her. Han skrev, at KT i dag er en smidig og strømlinet organisation til glæde for Københavns teaterpublikum. Men hvordan det? De spiller jo stadig ingen forestillinger.

I Dansk Skuespillerforbund har vi længe ment, at KT er en antikveret institution. Den blev nedsat midt i nullerne med et kæmpe millionbudget og et formål om at administrere de teatre, der dengang var i København.

Nu er der reelt set fire teatre tilbage - som har hver sin professionelle bestyrelse.

Så hvor svært kan det være? Vi forstår godt, at de teatre, der tjener flest penge, kan dække hullerne for dem, der klarer sig mindre godt. Fantastisk solidarisk princip. Men behøver vi et helt sekretariat med en højt betalt direktør og en professionel bestyrelse for at gøre det? Når vi i Skuespillerforbundet kigger på KT, har vi svært ved at se, hvad outputtet egentlig er. Vi ser KT som udtryk for en tendens på kulturområdet, hvor der over tid er sket et knopskyderi af organisationer og administrative enheder, som desværre ikke altid skaber den tiltænkte værdi.

Kulturministeriet har sparet rigeligt - og pengene til reel produktion af bl. a. teater bliver hele tiden mindre. Derfor synes vi, at det er blevet tid til at samle nogle af de administrative lag og organisationer, man har skabt gennem tiderne. Og der bør ikke være nogen hellige køer.

Det gælder ikke kun KT. Vi må også spørge os selv, hvorfor vi fx har flere landsdækkende billetsystemer? Og hvad laver de forskellige statslige kulturelle institutioner og KT hver for sig?

Pengene skal udnyttes bedre

I hvert fald nogle af disse organisationer burde kunne samles i én organisation med én bestyrelse og ét sekretariat. Den kunne evt. lægges ind under Dansk Teater, som allerede har til formål at skabe ordentlige rammer for teatrene. Men det er naturligvis en forudsætning for et godt resultat, at de midler, som i dag går til KT og de københavnske teatre, stadig kommer de københavnske teatergængere til gavn. Pengene skal bare udnyttes bedre.

Vi har sparet og sparet, og vi er nu nede, hvor der næsten ikke er mere fedt.

Som det er nu, bliver der spillet færre og færre forestillinger, mens arbejdsforholdene for dem, som skaber forestillingerne bliver dårligere og dårligere. Vi mener, at vi fortsat har en fælles interesse i at skabe mere og bedre scenekunst - men det kræver, at vi alle er med til at smøre maskinen og ikke taburetterne.

Det er fristende at opfinde nye projekter og organisationer - og det er også hårdt at skære dem fra, der ikke længere har en berettigelse, men det er skadeligt for teatrene, hvis vi lader være. Dette er et gratis råd, som både kan give teatrene bedre økonomi og mere decentral styring. Vi har lige nu nogle historisk dygtige og teaterbegavede teaterchefer i København - så det er nu, vi kan gøre det. Til ÆGTE glæde for københavnerne.

 
shemaleup.net