Jeg holder uendelig meget af den danske model

Leder i magasinet Sceneliv #2 2018
Katja Holm

I disse dage, mens disse linjer skrives, er forhandlingerne på det statslige område brudt sammen, og der er varslet strejke – blandt andet på Det Kongelige Teater. Konflikt kan derfor være nært forestående. Men måske ved du allerede meget mere, når du åbner bladet.

DSF sidder også og forhandler overenskomster i denne tid. Forhandlinger, der foregår i god ro og orden, uden dog at være nemme, hverken for arbejdsgiverne eller os. Det er vanskelige forhandlinger, fordi arbejdsgiverne er blevet pålagt to procents besparelse og oven i det yderligere er blevet pålagt at få nye publikumsgrupper i tale og at nyudvikle kunsten. Der er krav til egenbetaling og til mange røve i sæderne. På vores side vil vi stadig gerne sikre længere ansættelser, og tillempe vores arbejdsvilkår til det øvrige samfund.

Så det er en nuanceret dialog med en del bump på vejen. Vi forsøger at nå hinanden, så vi får forbedret vores rettigheder, mens arbejdsgiverne får råderum til at leve op til deres forpligtelser.

Jeg holder uendelig meget af den danske model, og jeg mener overenskomster er rigtige. Ikke at de altid regulerer tingene på den helt rigtige måde, og da slet ikke, at de ikke er uden problemer. Der er fejl og mangler, og noget er i virkeligheden slet ikke muligt at regulere.

Jeg husker stadig den sidste konflikt med lærerne, og før denne husker jeg også, da Danmark lukkede ned og folk hamstrede gær. Men overordnet set mener jeg stadig, at det er den bedste måde at regulere et arbejdsmarked. Parterne finder ud af det sammen, ofte i en fælles forståelse, og navnlig ud fra en fælles kærlighed til arbejdspladserne. Derfor var regeringsindgrebet for nogle år siden også så ulykkeligt og grotesk, som det kunne være. En regering skal ikke blande sig i en konflikt, men lade parterne ordne det. Jeg skal naturligvis ikke udelukke, at et lovindgreb i yderste konsekvens kan være nødvendigt, hvis for eksempel folks helbred er i fare, men ellers ikke.

I øvrigt skal vi også huske på, at en overenskomst er en aftale mellem to parter (mindst). Den har i sagens natur fordele og ulemper for begge parter. Men den vigtigste ting er, at alle ved, hvad de skal forholde sig til.

Når jeg ser på DSF, er vi faktisk rigtig godt med. Vi har mange overenskomster, og vi er dækket mange steder. Det er godt. Og I medlemmer er gode til at henvende jer, når der er noget, I er i tvivl om. Men der er fortsat meget, vi kan gøre. I DSF vil vi altid være loyale over for de aftaler, der er indgået mellem os og arbejdsgiverne. Ligesom medlemmerne arbejder ud fra, hvad der står.

Og det er virkelig vigtigt – ikke mindst nu – at vi står vagt om den danske model. Vi skal fortsat aftale os ud af problemerne, løse tingene i fællesskab på begge sider af bordet. Det er arbejdsgiverne forpligtet på, og det er vi så sandelig også.

Så vi sætter os til bordet igen, for at få nogle gode løsninger, og for at værne om den danske model.

 

 
shemaleup.net