Så er der valg

Leder i magasinet Sceneliv #4 2015
Katja Holm

Alt bliver i disse uger sat på stand by. Alt det politiske arbejde målrettet Christiansborg, vi har forberedt. Og alle de sager, vi allerede er i kontakt med folketingsmedlemmer og ministre om. Vi bider negle. Skal vi have helt nye politikere i tale efter valget?

Bliver det forfra? Selv om vi kan græmmes over politikernes debattone og tvivlsomme valgløfter, har mange af os stadig et håb om, at de folkevalgte politikere har et reelt ønske om at gøre tingene bedre. Om at de har lyttet til os, forstår rimeligheden i vores ønsker og tager vores ønsker til en bedre politik med sig.

Vi har fortalt politikerne, at vi ønsker os et nyt dagpengesystem, hvor vi ikke drukner i bureaukrati og mistænkeliggørelse af ledige. Det atypiske arbejdsmarked bliver mere og mere almindeligt, vi er mange, der arbejder atypisk, men alligevel støder både vi og andre konstant på et forældet system, der simpelthen ikke er skruet sammen til at fungere som forsikring mod ledighed for moderne mennesker. Samfundet har udviklet sig i løbet af de 100 år, der er gået, siden dagpengesystemet blev nedfældet, og nu er der behov for et forsikringssystem, som kan rumme alle typer ansættelser og for eksempel klart kan definere, hvornår man er selvstændig. Og der er behov for, at lovgivningen ikke består af 20.000 vildtvoksende papirer om, hvad man må og ikke må. Arbejde er arbejde, og det skal man optjene dagpengeret på.

Vi arbejder for at blive taget alvorligt af Skat. Vi taler ikke om at hæve eller sænke skatterne, som de gør i valgkampen. Vi beder bare om at blive sidestillet med andre fagligheder. Vi ønsker os en accept af vores arbejdsvilkår og vores ret til at fratrække ting, der er nødvendige for vores arbejde: Fx sminke, træning og instrumenter. Vi vil have loftet for fradrag ændret, så vi kan bevare vores fleksible arbejdssteder.

Vi presser også på hos politikerne for at komme det helt ødelæggende pirateri til livs. For hvis vi ikke kan beskytte os og gå til modangreb på pirat-sites, river det tæppet væk under kunsten. De seneste par år har vi heldigvis oplevet, hvordan man både fra politisk og fra politiets side har taget problemet mere alvorligt. Men det går langsomt. Så vi har foreslået politikerne at se på, hvordan man har grebet det an i Sverige og England, hvor man begge steder har task forces hos politiet, der er specialister i at håndtere den slags kriminalitet.

Kære politikere – med det forfængelige håb, at disse linjer måske når omkring jeres skrivebord eller jeres kampagnebus. Jeg vil gerne afsluttende opfordre jer til helt overordnet at anskue kunsten på en ny måde. Ikke som flødeskummet, ikke som noget elitært, noget man investerer lidt i, men så i øvrigt lader leve sit eget parallelle liv. Kunsten kaster så meget godt af sig: underholdning, eftertanke, irritation, en pause, et andet blik, penge, læring. Kort sagt: Den kan det hele, den er alle steder, hvor vi går, og hvor vi står.

Der er ingen grund til at betragte kunstnere, som mennesker i en bunke for sig. Vi er professionelle fagfolk, som på linje med alle andre har krav på for eksempel en rimelig arbejdsløshedsforsikring, skattefradrag og beskyttelse mod kriminelle, der stjæler fra os.

Kunsten er vigtig og allemandseje til glæde for alle. Den glæde skal man beskæftige sig med, investere mere i, fremelske og tale om. Også under et valg.

 
shemaleup.net