Leder i magasinet Sceneliv oktober
Katja Holm

Dansk Skuespillerforbund er et partipolitisk neutralt fagforbund. Derfor indgår vi til hver en tid i dialog og samarbejde med de politikere, der vil hjælpe kunsten og kulturen, og forsøger at overbevise de skeptiske/ stejle af slagsen om kunstens vigtighed for det omgivne samfund.

Op til folketingsvalget 15. september lovede både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten flere millioner til kulturlivet. De samme tre partier varslede også, at de ville redde de mange arbejdsløse, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet til sommer, ligesom partierne efter valget ville se på et mere fleksibelt dagpengesystem.

Alt samme rigtig godt! Men alligevel. Kulturlivet er et vidt begreb, og alle dele af kulturlivet fattes penge, så der skal altså investeres en del, for at det kan mærkes. Og der er mange gode grunde til at aflyse halveringen af dagpengeperioden. Men det vil ikke nødvendigvis ændre på, at systemet ikke er skabt til kunstnere, der hele året rundt arbejder som freelancere – og som reglerne er i dag derfor ikke kan søge arbejde i deres egen branche og ikke kan tage kunstneriske deltidsjob pga. reglerne om supplerende dagpenge.

Så der er meget at gøre endnu.

I hele valgkampen var det mest benyttede ord VÆKST. Der skal gang i væksten… ellers vil det ikke gå Danmark godt.  Og hver gang ordet vækst blev smidt på bordet, handlede det om beskæftigelse og økonomi. Kunst og kultur blev aldrig inddraget i tankerne om at skabe mere vækst. Særdeles mærkværdigt, når man tænker på, at kulturen (eller oplvelsesøkonmien med et smart udtryk) er en af de hurtigst voksende brancher og bidrager med milliardbeløb til samfundet. Dette er naturligvis bedømt ud fra mange led i fødekæden og ikke udelukkende i forhold til de kunstnere, der er beskæftiget direkte med kunst. Men det er stadig et vidnesbyrd om, at hvis der skal satses på vækst, så skal der også investeres solidt i kunst og kultur. Og der er masser af oplagte bud på investeringer i både selve kunsten, men også i forhold til at fremrykke offentlige investeringer, så vi kan få sat nedslidte teatre i stand og få bygget nye, der hvor der er behov – fx en åben scene i København.

Ved investering i kultur får du nemlig ikke kun økonomisk vækst. Du får to ting for éns pris: både økonomisk og åndelig vækst. Kunst gør os klogere, det underholder – og holder os måske i live – det giver refleksion, gavner indlæring og gør os i det hele taget til bedre borgere i samfundet.  Og samtidig giver det vækst – når du bruger kunsten, bruger du også penge i resten af samfundet. Det ved vi fra både danske og undenlandske undersøgelser.

Det er der heldigvis politikere, der er ved at få øjnene op for. Og dem skal vi holde fast. Dels på hvad de lovede inden og under valgkampen. Og dels på at de også skal forholde sig til de øvrige problemer for kunsten og kunstnerne, som vi har talt med dem om i årevis – og som de, som skal danne regering, nu har muligheden for at gøre noget ved.

Derfor er mit fromme ønske til den nye regering, at de vil investere i kunsten til gavn for samfundet, og at de vil skaffe kunstnere nogle vilkår, der passer til det særlige freelance-arbejdsmarked, som er deres. Jeg håber også, at kulturen bliver mere synlig og vigtig i politikernes verdensbillede – og at den nye kulturminister står side om side med statsministeren og finansministeren som et synligt bevis på at kulturen sættes lige så højt som, ja er direkte forbundet med, rigets vækst.

Dansk Skuespillerforbunds opgave bliver at holde fast i dette. Eller med Regitzes ord fra "Dansen med Regitze": "Ja, der er meget vi kan gøre endnu”.