Årets Reumert

3. juni 2019
Ditte Hansen var vært til årets show. Foto: Lasse LagoniDitte Hansen var vært til årets show. Foto: Lasse Lagoni

Nørrebro Teater dannede rammen om Årets Reumert 2019, da dansk teater og scenekunst blev fejret i 18 forskellige kategorier søndag 2. juni.

Årets kvindelige hovedrolle gik til Stina Ekblad for 'Dantes guddommelige komedie', Østerbro Teater, mens Søren Sætter-Lassen blev kåret i kategorien Årets mandlige hovedrolle for sin rolle i 'Amadeus' på Det Kongelige Teater.

Årets sanger blev den svenske sopran Gisela Stille for 'Trubaduren' på Det Kongelige Teater, Teatro Real (Madrid) og Opéra Monte Carlo.

Charlotte Munksgaard og Klaus Geisler modtog priserne for hhv. Årets kvindelige- og Årets mandlige ensemblerolle.

Derudover gik Årets Talentpriser bl.a. til skuespillerne Nicolaj Jørgensen, Anne Sofie Wanstrup, Cecilie Gerberg Nielsen, Bolette Nørregaard Bang og Emil Blak Olsen samt musicalperformeren Monica Isa Andersen.

Du kan finde alle vinderne og taler mm her.