Danmarkshistorien vandt seerne

30. januar 2018
Danmarkshistorien vandt seerne

Årets bedste tv-programmer blev hædret i weekenden, da prisshowet Tvprisen 2018 blev holdt, og det var en god aften for skuespilleren Lars Mikkelsen, konkluderer Kristeligt Dagblad. 

'Historien om Danmark', hvor Lars Mikkelsen i 2017 var gennemgående fortæller, blev nemlig både tildelt den særlige seerpris og prisen som årets nyskabelse inden for fakta, mens 'Herrens Veje', hvor Lars Mikkelsen har hovedrollen, blev kåret som årets tv-serie.

Herudover blev der blandt andet uddelt priser for bedste aktualitetsprogram, bedste dokumentar og bedste faktaserie.