De unge går mere i teatret end tidligere

12. juli 2018
De unge går mere i teatret end tidligere

De storkøbenhavnske små og mellemstore teatre kan efter sæson 17/18 fremlægge tal for deres billetsalg, der viser en stigning for billetsalget med rabat - særligt salget af ungdomsbilletter (13-25 år).  

Scenit skriver i en pressemeddelelse, at de små og mellemstore teatres salgstal skyldes, at flere af teatrene har ændret deres repertoire og har i de seneste sæsoner satset mere på teateroplevelser målrettet det unge publikum. Flere af teatrene har i den forgangene sæson sat forestillinger på programmet, som de unge kan sig relatere til, blandt andet den norske ungdomsserie ’Skam’ og den svenske kultfilm ’Fucking Åmål’.    

Billetsalgstallene stammer fra Scenit, der fører statistik over de små og mellemstore scener i storkøbenhavn. Billetsalget med rabat dækker over 100 teatre og teaterproducenter, der er med i salgs-, formidlings- og rabatsamarbejdet Teaterbilletter, som administreres af Scenit.