Kommuner får mere magt i kulturlandskabet

21. november 2017
Kommuner får mere magt i kulturlandskabet

En række beregninger foretaget af kulturmagasinet Søndag Aften på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne siden 2013 samlet har øget deres kulturudgifter med 5,9 procent. Hvorimod den statslige udgifter blot viser en stigning på 0,4 procent. I kroner og ører betyder det, at kommunerne nu bidrager med 650 millioner, mens staten lægger 737 millioner kroner. Statens andel i det samlede kulturlandskab er således mindre end tidligere, skriver Politiken.  

Allerede i 2013 overtog byrådene førertrøjen som primær finansieringskilde.  

Det er positivt, at kommunernes kulturudvalg på denne måde kan være langt mere nede i substansen end Folketingets, som i vid udstrækning er omgivet af bevilgende organer, der skal sikre politisk armslængde. 

Men selvom kommunerne kan stå for både et avanceret og forankret kulturliv, mener Peter Duelund, lektor emeritus i kulturpolitik ved Københavns Universitet og leder af Nordisk Kulturinstitut, at fraværet af armslængde princippet ikke er uproblematisk: ”Det positive er den direkte kontakt til det politiske apparat. Vi kan dog konstatere, at der landet over bliver store forskelle, hvad angår kvaliteten og omfanget af kulturaktiviteterne i kommunerne, fordi man bliver mere afhængig af den umiddelbare politiske velvilje. Og problemet er, at det kan blive sværere at rejse penge til den nyskabelse inden for kunst og æstetik, som ikke umiddelbart trækker publikum”, siger forskeren til Politiken.