Mix CPH boykotter film om transkønnede

23. oktober 2018
Grafik: Sofie BayGrafik: Sofie Bay

Der bliver ikke vist nogen spillefilm, der handler om transkønnede under filmfestivalen Mix Copenhagen LGBTQ Film Festival. Festivalen har besluttet at boykotte film, hvor ikke-transkønnede spiller roller som transkønnede. Og det er et problem, at transskuespillere ikke bliver castet til roller som transkønnede:

”Ved at boykotte film, der caster ciskønnede folk (personer der definerer sig som deres biologiske køn) til at spille transkønnede roller, er vi med til at bestemme, hvilke film der får distribution”, lyder der fra festivalen på deres Facebookside.

”Vi er en forholdsvis lille festival, men vi kan stadig sende et signal. Hvis du gerne vil have din film vist, så må du caste transkønnede personer til at spille deres egne historier”, lyder det.  

Dette betyder, at der ingen spillefilm bliver vist med transkønnede, fordi det simpelthen ikke har været muligt for festivalen at finde frem til nogen nye film, hvor transrollerne spilles af transkønnede skuespillere. Mix Copenhagen LGBTQ Film Festival har dog tre fiktionskortfilm på programmet, som handler om transkønnede, 'The Real Thing', 'For Nonna Anna' og 'Pre-Drink', ligesom der bliver vist nogle små dokumentarfilm om transkønnede. Spillefilm er der ingen af på grund af boykottet.  

Mix Copenhagen LGBTQ Film Festival løber fra 26. oktober og frem til 4. november og du kan se hele festival programmet her.