Ny bestyrelse for DR

20. december 2018
Foto: Erik RefnerFoto: Erik Refner

DR’s nye bestyrelse er i dag blevet samlet, efter kulturminister Mette Bock i september udpegede Marianne Bedsted som ny bestyrelsesformand for DR. Den nye bestyrelse påbegynder arbejdet pr. 1. januar 2019.  

 

DR’s nye bestyrelse for perioden 2019-2022 bliver:

• Marianne Bedsted (formand)

• Erik Bjerager

• Arne Mariager

• Dennis Nørmark (indstillet af LA, næstformand)

• Christine Antorini (indstillet af S)

• Karen Rønde (indstillet af V)

• Line Barfod (indstillet af EL)

• Zakia Elvang (indstillet af ALT)

• Katrine Winkel Holm (indstillet af DF)

• Ricki Morey (medarbejderrepræsentant)

• Hanne Ried Larsen (medarbejderrepræsentant)

 

DR’s nye bestyrelse er som opfølgning på medieaftalen 2019-2023 udpeget med udgangspunkt i nye regler for Folketingets udpegning. Herefter indstiller de seks største partier i Folketinget hver to kandidater til DR’s bestyrelse, som kulturministeren og partierne i fællesskab skal vælge imellem med henblik på udpegning af seks bestyrelsesmedlemmer. I den nye ordning udpeger kulturministeren fortsat tre medlemmer af bestyrelsen, herunder formanden, og DR’s medarbejdere udpeger fortsat to medlemmer samt to suppleanter herfor.