To danske film Oscar-shortlistet

18. december 2018
Foto: Nordisk FilmFoto: Nordisk Film

Spillefilmen ‘Den skyldige’ og dokumentarfilmen ‘Olegs krig’ er netop blevet udvalgt til at være med i kapløbet om en Oscar.

The Academy of Motion Picture Arts and Sciences har udvalgt Gustav Möllers ‘Den skyldige’ som en af ni film til at kunne vinde en Oscar i kategorien Bedste ikke-engelsksprogede film, mens Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm ‘Olegs krig – En barndom i skyggen af krig’ er en ud 15 dokumentarfilm, der kan vinde en Oscar som bedste lange dokumentarfilm.  

To komitéer, en på USA’s østkyst og en på vestkysten, ser nu de shortlistede film og vælger de film, som Oscar-nomineres. Nomineringerne i alle kategorier offentliggøres tirsdag den 22. januar 2019, hvorefter de 8.104 aktive medlemmer af Akademiet skal stemme blandt de nominerede titler.

Det 91. Academy Award Show finder sted søndag 24. februar 2019.