Kan du ikke læse denne HTML mail?  Klik her
Velkommen til vores nye hjemmeside

Dansk Skuespillerforbunds nye hjemmeside er i luften – og samtidig tager vi vores nye opdaterede logo og brevlinje i brug. 

Jeg er glad for at byde medlemmer og andre brugere af vores hjemmeside velkommen til et site, hvor vi præsenterer både information, rådgivning og tilbud på en mere appetitlig, direkte og tilgængelig måde.  

Vores mål har været at skabe et site, der kommer tættere på medlemmernes hverdag, som viser, hvor meget vores forbund har at byde på, og som er meget brugervenligt – uanset hvilket ærinde, du har. Desuden har vi ønsket at skabe et mere moderne, visuelt og levende site end det, vi hidtil har haft. 

Som noget helt nyt har vi etableret et Forum for medlemmer, hvor man kan dele viden, diskutere, bytte og sælge eller hvad man nu som medlem har lyst til at bruge det til. Forum’et er udelukkende medlemmer – der skal logges på med medlemsnummer og samme adgangskode som til Skuespillerhåndbogen. 

Jeg er selv meget tilfreds med hjemmesiden, og det håber jeg også, at medlemmer og brugere bliver.  

I sekretariatet arbejder vi videre med hele tiden at gøre hjemmesiden bedre – også efter i dag. Fx arbejdes der i øjeblikket på et såkaldt mobil-site – en lille hjemmeside til smartphones, hvor man kan se udvalgte oplysninger fra hoved-sitet, bl.a. Medlemslisten, så man altid har branchens telefonbog i lommen.

Men endnu engang velkommen til det nye www.skuespillerforbundet.dk

Mange hilsner

Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund


Sekretariatet lukket pga. kursus
Onsdag den 18. januar holder Dansk Skuespillerforbunds sekretariat lukket pga. kursus.

Hvis din henvendelse haster og ikke kan vente til dagen efter, kan du kontakte formand Katja Holm på 26 14 41 18.


Dansk Skuespillerforbund – Tagensvej 85, DK-2200 København N – Tlf.: 33 24 22 00 – dsf@skuespillerforbundet.dk
Hvis du ikke længere ønsker at modtage dette nyhedsbrev, kan du afmelde det her.  Du har også mulighed for at redigere din tilmelding.