Kan du ikke læse denne HTML mail?  Klik her
Velkommen til en ny sæson
DSF Studio byder velkommen til en ny sæson med spændende kurser, internationale undervisere, auditions, arrangementer og netværk. Vi håber på at se dig i lokalerne på Tagensvej eller til nogle af arrangementerne uden for København.

Husk: Du kan altid se de nyeste kurser på skuespillerforbundet.dk.

 
DSF Studio uden for København

Intensivt skriveværksted med Mads Thygesen
Et kursus over tre weekender der bygger på intensive skriveøvelser, hvor deltagerne arbejder med situationer, karakterer og dialoger. Det fører frem til et længere skriveforløb, hvor der udvikles en dramatisk tekst som afprøves gennem tekstlæsning og workshops. Kurset afsluttes med en reading under ILT-festivalen i Aarhus.

Kurset ledes af Dramatikeruddannelsens rektor Mads Thygesen. Han er uddannet ved Aarhus Universitet og har ti års erfaring med undervisning på teateruddannelser i Danmark, Norge og Frankrig.
Kurset arrangeres i samarbejde Dramatikeruddannelsen og Statens Scenekunstskoles efteruddannelse.

Tid: 12.-13. januar, 16.-17. marts og 20.-21. april kl. 9.30-15.00
Sted: Dramatikeruddannelsen i Aarhus
Deltagerantal: 8
Målgruppe: Kurset henvender sig til alle der ønsker at skrive dramatik. Skriveerfaring er ikke nødvendig.
Pris: 900 kr.
Tilmeldingsfrist:17. december her.


Selvangivelse for scenekunstnere
Odense og Aarhus får besøg af Bent Malinovsky, som holder et oplæg om selvangivelse for scenekunstnere.
Odense Teater: 12. marts kl. 9.30-11.30.
Godsbanen i Aarhus: 13. marts kl. 9.30-11.30.
Tilmeldingsfrist: 4. marts. Mere...

 
Morgentræning København

7. januar til 7. marts (undtagen uge 7 – vinterferie)

Mandag: Viewpoints med Caroline McSweeney kl. 9-11
Tirsdag: Improvisationstræning med Pernille Sørensen kl. 9-11/12
Onsdag: Sang med Mille Elung kl. 9-11/12
Torsdag: Filmskuespilteknik med Emma Balcázar kl. 9-11/12

 
Meisnerteknik med Mike Bernadin

Meisnerteknikken har især fokus på din kontakt med din partner, på troværdigheden i det, du gør, og på den autentiske oplevelse, du får ved at give dig hen til hvert øjeblik i en scene. Det bliver enklere at skabe en karakter, der opstår en større åbenhed for at gå på opdagelse og for intuitive reaktioner – både for skuespilleren og for publikum. Kurset er ideelt for skuespillere, som ønsker at stifte bekendtskab med teknikken for første gang, eller for dem, som ønsker at fordybe sig yderligere i Meisners arbejde.

Mike Bernadin er uddannet skuespiller fra Mountview Theatre School i London. Han har som skuespiller medvirket i Westend produktioner, på The Royal National Theatre og The Original Shakespeare Company.
Han har været kunstnerisk leder af Fervent Theatre Company. Han underviser i meisnerteknik på førende skuespillerskoler i hele Europa. Se i øvrigt: http://www.meisner-technique.de

Tid: 14. januar – 18. januar kl. 9.30-16.00
Sted: DSF Studio
Deltagerantal: 12
Målgruppe: skuespillere
Arbejdssprog: engelsk/dansk
Pris: 750 kr.
Tilmeldingsfrist: 12. december. Mere... 

 
Åbne fredage med Mette Borg


En rejse gennem teater- og kulturhistorien, med idéhistorie og dramaturgi i bagagen. Foredrags-rejsen går fra Antikken til og med Brecht. I alt seks gange i selskab med spørgsmål som:  Hvordan var synet på teatrets funktion, på skuespilkunst, sang og dans? Hvordan har drama og dramaturgi udviklet sig? Hvilke idéer dominerede i den pågældende epoke? Forhåbentlig kan den enkelte deltager –gennem mødet med fortiden og fortidens kolleger – genkende nogle af sine egne kampe og drømme, få styrket sin kunstneriske identitet og dermed også i sidste ende sit sceniske nærvær.

Mette Borg har i mere end et kvart århundrede undervist skuespillere, teknikere, scenografer og instruktører på Statens Teaterskole i teaterhistorie og dramaturgi. Hun har desuden i en lang årrække været timelærer på Operaakademiet, ligesom hun er en efterspurgt konsulent for skuespillere og sangere ude i branchen. Hun betragter de såkaldte teorifag som en uundværlig del af praksis.

Tid: 11. januar, 25. januar, 1. februar, 8. februar, 22. februar, 1. marts, kl. 9.00-10.30. Mere...

Morgentræningskort til en pris af 200 kr. kan købes i forbundets reception og gælder også til åbne fredage.

Improvisation og metode – workshop med Frank Corsaro

Frank Corsaro tager udgangspunkt i Method Acting baseret på Stanislavski’s deduktive metode. Specielt har han interesseret sig for teknikker, der knytter skuespillerens personlige erfaring sammen med deres karakter. Nogle af Corsaro’s øvelser er improvisationsteknikker, andre er mere strikte Method-øvelser, der udfordrer den enkelte spiller.

Frank Corsaro blev i 1952 – da Lee Strasberg var leder - knyttet til Actors Studio som skuespiller og instruktør. Corsaro arbejdede på dette tidspunkt sammen med folk som James Dean, Marilyn Monroe, Paul Newman og Steve McQueen. Senere blev Corsaro selv leder af Actors Studio.
Kurset arrangeres i samarbejde med Den Danske Filmskoles efteruddannelse.

Tid: 7. januar til 11. januar kl. 9.30-16.30
Sted: Den Danske Filmskole, Theodor Christensens Plads 1, 1437 København K
Arbejdssprog: engelsk
Deltagerantal: 12 skuespillere og 12 instruktører
Målgruppe: skuespillere og instruktører
Pris: 1.600 kr.
Tilmeldingsfrist: 13. december her

NB: bemærk den korte tilmeldingsfrist

 
Master Class med David Brunetti

Denne Master Class vil have fokus på, hvordan man skridt for skridt – på en konkret teknisk måde kan arbejde sig hen imod at udfolde sin karakter i arbejdet med sangmaterialet. Med andre ord hvordan man formidler indholdet af sangteksten til sit publikum.

Der kræves ingen særlige forkundskaber for at deltage, kun lysten til at arbejde i dybden med sit materiale. Undervisningen vil foregå på engelsk, men det vil være muligt at arbejde med både engelske og danske tekster.

David Brunetti er forfatter, musiker og underviser i New York City. Han har været stemmecoach for Art Garfunkel, Judy Collins, Jennifer Holliday, Michael Feinstein og Geena Davis. Han har været orkesterleder på bl.a. ”Les Miserables”, ”Blues in the Night” og ”Nunsense” og har arbejdet på både Broadway, Off-Broadway og i London. Han har desuden undervist i musical performance i New York og Florida, Musicalakademiet i Fredericia og Malmø.
 
Tid: 2. og 3. februar, kl. 10-17
Sted: DSF Studio
Deltagerantal: 12 udøvende og 12 observatører
Målgruppe: alle
Arbejdssprog: engelsk/dansk
Tilmeldingsfrist: 2. januar
Pris: 300 kr. for udøvende og 150 kr. for observatører. Mere...

 
Devising med Caroline McSweeney


Denne workshop tager udgangspunkt i nogle basale devising-værktøjer, som deltagerne kan indpasse i deres eget, individuelle arbejde. Devising er fysisk manuskriptskrivning, hvor udgangspunktet er, at skabe en forestilling via en fælles undersøgende proces. På denne workshop vil vi især have fokus på udviklingen af materialet.

Caroline McSweeney er teaterinstruktør og underviser fra Irland. Hun har trænet fysisk teater med Teater de Complicite, Forced Entertainment og har trænet kontinuerligt med Anne Bogart og The Si Ti Co i Viewpoints. I Dublin var hun kunstnerisk leder af Locus Theatre Company, og hun har sammen med Jens August Wille været kunstnerisk leder på Teater Momentum i Odense. Hun er lige nu i gang med flere nordiske samarbejdsprojekter og underviser samtidig på en række skandinaviske uddannelsesinstitutioner.

Kurset arrangeres i samarbejde med Statens Scenekunstskoles efteruddannelse.

Tid: 25. februar -1. marts, mandag kl. 12-17, tirsdag-fredag kl. 10-16
Sted: DSF Studio
Antal: 14
Målgruppe: alle
Arbejdssprog: engelsk
Pris: 700 kr. Mere...

 
Casting-præsentation for skuespillere

Dansk Skuespillerforbund afholder sin årlige castingpræsentation på Den Danske Filmskole. Dermed får du mulighed for at præsentere dig for et indbudt panel af filminstruktører, castere og agenter fra den danske filmbranche. Der er ikke tale om casting til en bestemt rolle, men en unik mulighed for at præsentere sig for potentielle arbejdsgivere.

Tid: 24. februar kl. 10-17
Sted: Den Danske Filmskole, Theodor Christensens Plads 1, 1437 København
Tilmeldingsfrist: 14. januar. I tilfælde af stor tilslutning vil tiderne blive fordelt efter ”først til mølle”. Medlemmer, der ikke tidligere har deltaget i casting-præsentationen vil have fortrinsret.
Deltagelse i præsentationen er gratis. Mere...

 
London Comedy Tour
England er et mekka for comedy: Impro, stand-up, farce og mange andre underholdningskoncepter, med udgangspunkt i det humoristiske. London Comedy Tour giver dig, der helt eller delvist ernærer dig ved disse teaterformer som skuespiller, instruktør eller forfatter, mulighed for at blive inspireret og netværke med nogle af Englands førende kunstnere inden for dette felt. Der vil blive sammensat et sjovt og fagligt relevant program, med kunstneriske oplevelser, workshops, Q&A´s med Neil Mullarkey og Deborah Francis White og om aftenen forestillinger på The Comedy Store, The Jongleurs eller The Headliners Comedy Club. Hvis du tager humor alvorligt, så er denne tur noget for dig.

Turen arrangeres i samarbejde med Statens Scenekunstskoles efteruddannelse.

Tid: 6.-10. marts
Sted: London
Deltagerantal: 12
Målgruppe: alle
Arbejdssprog: engelsk
Pris: 2.500 kr. (eksklusiv flybillet
Tilmeldingsfrist 7. januar her

Obs. Ved tilmelding skal der endvidere sende en motivation for deltagelse til ka@scenekunstskolen.dk


 
Seniornetværket

Seniornetværket for medlemmer over 55 mødes den sidste fredag i hver måned i DSF Studio på Tagensvej i København.

Næste møde den 25. januar kl. 11-14.

 

Operaaudition 30. januar
DSF Studio og Dansk Skuespillerforbunds operaudvalg afholder den 30. januar operaaudition for operasangere og elevmedlemmer på O.A og solistklassen.
Tilmelding i perioden 6.-13. januar.

Læs mere her.

 
Lukket for lokalebooking
DSF Studio holder lukket for lokalebooking fra 20. december og frem til 1. januar. Hvis du ønsker at booke lokaler i den nævnte periode eller i de allerførste dage af januar, så skal det gøres inden den 20. december.
Book et lokale her.


Dansk Skuespillerforbund – Tagensvej 85, DK-2200 København N – Tlf.: 33 24 22 00 – dsf@skuespillerforbundet.dk
Hvis du ikke længere ønsker at modtage dette nyhedsbrev, kan du afmelde det her.  Du har også mulighed for at redigere din tilmelding.