Den højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede medlemmer er i 2012 788 kr. pr. dag (3.940 kr. pr. uge).
For at få beregnet en ny dagpengesats skal følgende opfyldes:
Hvis du har tjent mindre end 20.900 kr. i gennemsnit pr. måned (62.700 kr. på 3 mdr.), vil du få beregnet en lavere dagpengesats end den højeste.
| Fuldtidsforsikrede | pr. dag 788 kr. (3.940 kr. pr. uge) |
| Dimittendsats | pr. dag 646 kr. (3.230 kr. pr. uge) |
| Efterløn 100 %-satsen | pr. dag 788 kr. (3.940 kr. pr. uge) |
| Efterløn 91 %-satsen | pr. dag 717 kr. (3.585 kr. pr. uge) |
Hvis du er i arbejde og har valgt stadig at være tilmeldt jobcenteret uden ydelser – med det formål at beskytte din dagpengesats – skal du være opmærksom på, at dette ikke længere er muligt fra den 1. maj 2011.
Du skal have beregnet en ny dagpengesats, hvis du bliver ledig efter mere end 12 ugers arbejde, og du opfylder betingelserne for en beregning. Vi anbefaler dig, at du kontakter DSF eller FTF-A for at få en individuel vejledning.
Som dimittend/nyuddannet opnår du dagpengeret 1 måned efter uddannelsesophør. 6 måneder efter at du har opnået dagpengeretten, har du mulighed for at få beregnet en ny dagpengesats til maks. dagpengesatsen. Beregningen af ny dagpengesats sker på baggrund af min. 13 ugers arbejde.
For at blive berettiget til beregning af ny dagpengesats, skal du være frameldt a-kassen og jobcentret i 3 fulde måneder (13 uger), og derudover skal sidste arbejdsdag være lig med sidste løndag i de 3 måneder. I 3 måneders perioden skal du samtidig have arbejdet i mindst 2/3 af fuldtid - svarende til 321 timer, og endelig skal din månedsløn være mindst kr. 20.100 i gennemsnit.
Hvis du får en kontrakt på 2 1/2 mdr. eller lign. bør du kontakte DSF for nærmere information.