DSF Studio - efteruddannelseskurser for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere.

Der er Åben Studio undervisning i DSF Studio på Tagensvej 85 inden for følgende discipliner: Skuespiltræning, filmskuespil og musicaldans. Der afholdes også arrangementer og foredrag om emner, der er relevante for brugernes arbejdsliv - se mere under arrangementer.

DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Det koster 200 kr. i alt pr. halvår at deltage i Åben Studios undervisning, hvilket inkluderer alle hold anført under Åben Studio.

Betalingen kan ske kontant i receptionen eller via mobilepay nr. 73270 og gælder til træning og andre udvalgte arrangementer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Kom og træn, når du har tid og lyst. 

Filmskuespil med Lotte Svendsen

Dato:
Tirsdage 9. februar - 25. maj
Tidspunkt:
kl. 9.30-12.30
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 Kbh. N
Tilmeldingsfrist:
Tilmelding påkrævet inden deltagelse
Pris:
200 kr. åben studiokort 1. halvår 2021
Filmskuespil med Lotte Svendsen

Filmskuespil med Lotte Svendsen vil handle om at blive bedre til at gå målrettet til værks. At øve sig i at snakke sammen og stille de rigtige, til tider svære spørgsmål. Hvad er karakters vilje, og hvad gør karakteren for at få den? Hvad gør man som skuespiller, hvis instruktøren ikke kan svare på noget af det ovenstående? Hvordan skabes åbenhed og tillid på en ofte presset filmoptagelse?

Hos Lotte Svendsen er stilen ofte tragikomisk. Hun har stor interesse for karakterarbejde og er inspireret af Mike Leigh.  Der arbejdes med miljøbeskrivelser, hvor Lotte medbringer en stak nultekster, sjældent på mere end 10-12 replikker. Sammen udforsker I teksten og hér fra udstikkes en retning. Den kan være tyndbenet og banal eller vanvittigt ambitiøs. Typisk arbejdes der max en times tid med den samme tekst efterfulgt af evaluering.

Lotte Svendsen er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole med afgang i 1995. Hun har bl.a. lavet spillefilmen "Bornholms Stemme", instrueret satire på scenen og på TV som "Emmas Dilemma" og "Damen med de Blå Tænder". Senest har Lotte Svendsen instrueret spillefilm "Sikke et cirkus" og tv-serien "Max pinlig" og 3 spillefilm over samme koncept, samt den omtalte "Jul i republikken”. Hun underviser på Den Danske filmskole og har også afholdt workshops på Super 16.
Siden 2018 har Lotte endvidere arbejdet som filmkonsulent med fokus på film for børn og unge på Det Danske Filminstitut.

Obs. Tilmelding påkrævet inden deltagelse!

Der undervises ikke i vinterferien 16. feb.