DSF Studio - efteruddannelseskurser for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere.

Der er Åben Studio undervisning i DSF Studio på Tagensvej 85 inden for følgende discipliner: Skuespiltræning, filmskuespil og musicaldans. Der afholdes også arrangementer og foredrag om emner, der er relevante for brugernes arbejdsliv - se mere under arrangementer.

DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier. Læs mere her

Det koster 200 kr. i alt pr. halvår at deltage i Åben Studios undervisning, hvilket inkluderer alle hold anført under Åben Studio.

Betalingen gælder til træning og andre udvalgte arrangementer i København, Aarhus, Odense og Aalborg og kan ske ved overførsel til bank på reg.nr. 0400 konto nr. 4022730946 eller pr. MobilePay nr. 73270 med angivelse af dit navn og Åben Studio.

Kom og træn, når du har tid og lyst.