Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Covid-19:
Det er ikke længere et krav fra myndighedernes side, at vi foretager stikprøvekontrol i forhold til coronapas. Vi vil dog sætte stor pris på, at du som bruger af vores lokaler – af hensyn til alle øvrige medlemmer og medarbejdere i sekretariatet – alligevel vil sørge for at have et gyldigt coronapas ved ankomst til DSF Studio.

Film metode workshop med Christian Tafdrup

Dato:
13.-17. september
Tidspunkt:
kl. 9.30-15.30.
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 Kbh N
Antal deltagere:
8-10
Tilmeldingsfrist:
8. august til ventelisten
Pris:
500 kr.

På denne metodeworkshop med Christian Tafdrup skal vi se nærmere på filmskuespillet som en del af et større set-up. Filmskuespilleren er en brik i et større puslespil på en anden måde end på teateret. Der er mange andre faktorer som lyd, klipning, musik, etc. der også ofte spiller en væsentlig rolle ved siden af filmskuespillet, og det er derfor vigtigt, at skuespilleren forstår, at skuespillet af og til ikke er i afgørende centrum. 

Vi skal omkring hvad der er godt og skidt filmskuespil, hvilke misforståelser der er (fx at man ikke må spille stort) og genre-bevidsthed. Vi aver scener foran kamera og vi tager fat i både eksisterende scener, improvisation og scener som spillerne evt. selv skriver. Derudover kommer deltagerne i forløbet også til at arbejde med kendskab til manuskript og får en viden om klippeprocessen. På den måde kommer vi til at gå meget konkret og teknisk til værks – uden at vi selv skal sidde og klippe materialet sammen.

Christian Tafdrup er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2003, og har arbejdet som skuespiller på både teater og film. Hans erfaring som filminstruktør er bygget på intuition samt hans egne erfaringer af, hvad der optimal kommunikation mellem skuespiller og instruktør. For Christian Tafdrup handler godt samarbejde instruktør og skuespiller imellem om kemi, fælles forståelse for stoffet, tillid og om at turde tage chancer. Christian Tafdrup har blandt andet medvirket i Susanne Biers film ‘Efter brylluppet’ og TV-serierne ‘Herrens veje’, Borgen’ og ‘Lærkevej’. Som instruktør har Christian Tafdrup flere kort- og spillefilm på CV’et. Han debuterede som spillefilmsinstruktør med filmen 'Forældre' (2016), og senest har han skrevet og instrueret spillefilmen ‘En frygtelig kvinde’ (2017). Begge film har modtaget både Robert og Bodil priser. Christians nyeste film forventes at få premiere i efteråret 2021. Christian Tafdrup IMDb

NB. Kurset er flyttet fra 3-7. maj til efteråret pga. Covid-19 restriktioner. Alle deltagerpladser er fordelt.