Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Covid-19 restriktioner:
Alle skal bære mundbind, når de bevæger sig rundt på 2 sal og ikke modtager undervisning eller opholder sig i prøvesalene/self-tape rummet.

Vi følger myndighedernes gældende anvisninger ift. max antal personer i salene, Kulissen (95 kvm) og Spejlsalen (73 kvm) i Self-tape lokalet dog max 2-3 personer.

Filmkursus 2021 på European Film College

Dato:
16.-22. maj
Tidspunkt:
Ankomst søndag eftermiddag 16/5 - med kaffe/te og boller og aftensmad - og afgang den følgende lørdag, 22/5 efter brunch.
Sted:
European Film College, Carl Th. Dreyers Vej 1, 8400 Ebeltoft
Antal deltagere:
12 (begrænset ledige pladser)
Tilmeldingsfrist:
26. marts
Pris:
1.500 kr. for undervisning, kost og logi i hele perioden

Filmskuespil handler om tryghed foran kameraet. Som skuespiller skal du kunne springe ind og ud af rollen, forholde dig til framing og kameraets begrænsninger og stadig kunne skabe flow i scenen. Arbejdsprocessen på et filmset kræver samarbejde og forståelse for betingelserne. 

Filmskurset giver dig som skuespiller en enestående mulighed for at dygtiggøre dig i et trygt rum, hvor du kan glemme presset og finde frem til brugbare metoder, der gør dig i stand til at forløse rollen foran kameraet og i samarbejde med et hold. Skuespillerne sidder med i klipperummet - en unik mulighed for at følge udvælgelsesprocessen, hvilke takes ender i filmen, hvilke går ikke, og især, hvorfor.

Filmkurset er fem intense kursusdage, hvor 12 skuespillere, 4 filminstruktører (navne oplyses snarest), 2 fotografer, 2 klippere og 2 assistenter producerer konkrete optagelser for at skærpe skuespillerens parathed over for filmmediet. Kendskabet til det vigtige samarbejde mellem instruktør, fotograf, skuespiller og klipper bliver styrket.

Filmkurset er en arbejdskursus, og der arbejdes derfor hele dagen, hver dag, alle dage, både på set og locations. For at deltage i Filmkurset skal du kunne deltage alle dage i hele perioden.

Om aftenen vil der være gennemsyn af eget materiale og filmvisninger med efterfølgende diskussioner og selvfølgelig hygge i højskolens gode rammer.

Efter endt kursus vil du modtage en fil med filmisk materiale, som du evt. kan bruge ifm. din egen showreel.
Filmkurset forudsætter lyst til samarbejde med et filmhold.

Underviser/instruktører: Kari Vidø, Malene Vilstrup, Niels Gråbøl og endnu en instruktør/navn oplyses snarest.

Ved eventuelle spørgsmål kontakt Karin Iwersen, ki@skuespillerforbundet.dk 

Om European Film College

Obs. begrænset antal ledige pladser, da kursister fra aflyste filmkursus 2020 har fortrinsret.
Vi gør opmærksom på, at der ikke kan søges støtte til transport eller logi, da logi er inkluderet og prisen for deltagelse allerede er nedjusteret. Derudover tilbydes der mad og drikke under hele kurset.