Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Covid-19:
Det er ikke længere et krav fra myndighedernes side, at vi foretager stikprøvekontrol i forhold til coronapas. Vi vil dog sætte stor pris på, at du som bruger af vores lokaler – af hensyn til alle øvrige medlemmer og medarbejdere i sekretariatet – alligevel vil sørge for at have et gyldigt coronapas ved ankomst til DSF Studio.

Operacoaching med Mats Knutsson

Dato:
23.-25. november
Tidspunkt:
kl. 10.00-13.00 & 15.00-18.00
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 København N
Tilmeldingsfrist:
13. oktober/pladser er fordelt/opskrivning til venteliste mulig
Pris:
400 kr.
Operacoaching med Mats Knutsson

Mats Knutsson tilbyder operacoaching på internationalt niveau med repertoire på italiensk, fransk, engelsk og, fremfor alt, tysk fra wienerklassicisme til moderne musik.

Kurset består af 2x45 minutter pr. sanger, hvor begge session er individuelle.

Mats Knutsson har arbejdet som pianist og repetitør siden 1992. Først som underviser på operauddannelserne i Gøteborg og i København. 2001-2009 repetitør på Det Kongelige Teater. Assistent ved Operaen i Amsterdam, ved festspillene i Bayreuth, Salzburg og ved Ruhr-Triennalen. 2009-2019 repetitør og stedfortrædende studienleiter på Wiener Staatsoper , derefter, 2019-2020 studienleiter.

Mats har gennem årene akkompagneret til talrige sangtimer og masterclasses med bl.a. Nicolai Gedda, Kerstin Meyer, Birgit Nilsson, Anthony Rolfe-Johnson, Ernst Haefliger, Christa Ludwig , Brigitte Fassbänder og Ileana Cotrubas.