Efteruddannelse for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere
DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her
Covid-19 restriktioner:
Alle skal bære mundbind, når de bevæger sig rundt på 2 sal og ikke modtager undervisning eller opholder sig i prøvesalene/self-tape rummet.
Vi følger myndighedernes gældende anvisninger ift. max antal personer i salene, Kulissen (95 kvm) og Spejlsalen (73 kvm) i Self-tape lokalet dog max 2-3 personer.
Kurset henvender sig til skuespillere, der gerne vil i gang med at skrive eller som allerede har gjort sig nogle erfaringer som forfatter. Kurset består af en række skriveøvelser, der facilitere skrivelyst, free flow og mere skriveerfaring. Vi starter i et åbent improviseret felt, hvor det primært handler om at få noget ned på papiret og dykker herefter ned i forskellige genrer: prosa, dramatik, radiodrama og film og tv-manuskripter. Kurset har fokus på at udvikle tekst og generere idéer og historier, men der vil også (i mindre omfang) være mulighed for at lære om manuskript teknik og dramaturgi. Kurset har desuden løbende fælles readings, mulighed for sparring og afrundes med gode tips og tricks til at få realiseret sit manuskript, udgivet sin prosatekst eller spraymalet sin street-art-lyrik uden at blive arresteret… Forberedelse Mikkel Trier Rygård er uddannet skuespiller fra SMKS i 2011 og arbejdede efterfølgende på teatre i Odense, København og Ålborg. I 2016 vandt han Bådteatrets dramatiker konkurrence med manuskriptet Arne Går Under og dette blev starten på en karriere som teaterdramatiker og tekstforfatter indenfor film, reklame og digitale medier. Senest har Mikkel skrevet monologen Regnbuefar (Det Kongelige Teater 2020) og været co-dramatiker på teaterstykket Katalog over kommende katastrofer (TeaterFår302 2020). |