Ud over kurser og træning, tilbyder DSF Studio en række andre arrangementer, der relaterer sig til kunstnernes fag og arbejdsliv. Det kan fx være foredrag og forskellige netværksmøder, hvor du kan blive klogere på et emne, som relaterer sig til din kunstneriske hverdag.

Spørgsmål og ideer vedrørende arrangementer sendes til netværkskoordinator Anne-Mette Saugbjerg.

Coachingworkshops med Gitte Lønstrup Dal Santo (online forløb)

Dato:
Opstart 16. september
Antal deltagere:
15
Tilmeldingsfrist:
6. september
Pris:
Gratis

NB: dette forløb er udelukkende online og derfor forbeholdt medlemmer, der er bosat uden for Københavnsområdet.

Hvordan skiller du dig ud som spiller, sanger, performer, danser? Hvad er dine styrker?
Det kan være svært at sætte ord på, så du får de rette til at lytte, forstå – og hyre dig ind.


I dette workshopforløb bliver du skarpere på, hvad netop DINE styrker er, og hvordan du bringer dem i spil, når du netværker, så du kan stå stærkere i dig selv, i dit virke og som professionel netværker – og dermed komme i betragtning til de roller og jobs, du helst vil have.


Formatet veksler mellem korte introducerende oplæg, faciliterede øvelser, individuel coaching og opfølgning på din proces. Du får konkrete og effektive værktøjer, du kan bruge med det samme, og en personlig strategi, som du arbejder målrettet med mellem de enkelte workshops.

Forløbet består af:

  • 2 workshops à 3 timer med en måneds mellemrum
  • 1 personlig speed-coachingsession à 20 min
  • 2 opfølgningsseancer à 1½-2 timer med en måneds mellemrum for at:
    • understøtte brugen af de nye værktøjer og udførelsen den personlige strategi med fokus på at netværke sig til de roller og jobs, du går efter,
    • rydde stopklodser af vejen ved at blive udfordret og samlet op, hvis du er gået i stå,
    • spejle sig i hinandens processer og skabe professionel networking med de andre.

 

PROGRAM & DATOER, forløb 2

16.09.21, kl. 09:30-12:30 - Workshop 1 (online)

07.10.21, kl. 09:30-12:30 - Workshop 2 (online)

04.11.21, kl. 10:30-12:30 - Opfølgning (online)

02.12.21, kl. 10:30-12:30 - Opfølgning (online)

 

“Jeg havde ikke forventet at få så meget med på så få timer. Konkrete, håndgribelige værktøjer, som jeg allerede brugte i en networking situation dagen efter. Så det rykkede lige med det samme. Jeg er blevet bevidst om, hvilke styrker jeg har, som gør mig unik, og hvordan jeg helt konkret kan bruge dem i min netværksstrategi […], for at blive mere klar og skarp i min profil, for at kunne sparke døre ind og lande et job. Meget relevant for […], hvad man skal gøre for selvpromovering, hvordan man netværker og min mentale indstilling – altså hvordan jeg fremover vil gå ind til castings, auditions, kaffe møder mm.”
Musical Performer


“Der er ikke noget at sætte en finger på.  Gitte er super skarp og præcis og forløbet er bygget op på en måde, der giver rigtig god mening.”
Thomas Magnussen, Skuespiller

 

“Vi har lige afsluttet et fantastisk forløb og opfølgningssession med Gitte, der tilbyder en dybdegående form for coaching, som er SINDSYG effektiv. Det er SÅ vildt, hvad der er sket for både mig selv og de andre i denne proces. Jeg har fået og får stadig SÅ meget ud af det.”
Iben Skau-Olsen, Skuespiller


Workshopforløbet faciliteres af Gitte Lønstrup Dal Santo, som har coachet utallige af DSF’s medlemmer i at lave en personlig og konkret strategi for at blive skarpe på, hvilke roller/jobs de helst vil have, hvordan de profilerer sig og netværker målrettet henimod deres ønsker.

Gitte er mag.art. & ph.d., certificeret coach og stresscoach og kender DSF’s medlemmer fra sit arbejde i FTFa og på Det Danske Institut i Rom. 

Ved spørgsmål kontakt: ams@skuespillerforbundet.dk