Ud over kurser og træning, tilbyder DSF Studio en række andre arrangementer, der relaterer sig til kunstnernes fag og arbejdsliv. Det kan fx være foredrag og forskellige netværksmøder, hvor du kan blive klogere på et emne, som relaterer sig til din kunstneriske hverdag.

Spørgsmål og ideer vedrørende arrangementer sendes til DSF.

Online coaching med Gitte Lønstrup Dal Santo

Dato:
Opstart 8. februar
Sted:
Online via Zoom
Antal deltagere:
15
Tilmeldingsfrist:
25. januar
Pris:
Gratis

Hvordan skiller du dig ud som spiller, sanger, performer, danser? Hvad er dine styrker?
Det kan være svært at sætte ord på, så du får de rette til at lytte, forstå – og hyre dig ind.

I dette online coachingforløb bliver du skarpere på, hvad netop DINE styrker er, og hvordan du bringer dem i spil, når du netværker, så du kan stå stærkere i dig selv, i dit virke og som professionel netværker – og dermed komme i betragtning til de roller og jobs, du helst vil have.

Formatet veksler mellem korte introducerende oplæg, faciliterede øvelser, individuel coaching og opfølgning på din proces. Du får konkrete og effektive værktøjer, du kan bruge med det samme, og en personlig strategi, som du arbejder målrettet med mellem de enkelte workshops.

Alt foregår online via Zoom.

Forløbet består af:

  • 2 workshops à 2,5 time
  • 1 personlig speed-coachingsession à 20 min
  • 1 opfølgningssession à 1,5 time for at:
    • understøtte brugen af de nye værktøjer og udførelsen den personlige strategi med fokus på at netværke sig til de roller og jobs, du går efter,
    • rydde stopklodser af vejen ved at blive udfordret og samlet op, hvis du er gået i stå,
    • spejle sig i hinandens processer og skabe professionel networking med de andre. 

PROGRAM & DATOER
08.02.22, kl. 09:45-12:15 – Workshop 1
08 + 09.02.22 – Individuelle sessions (20 min)
10.03.22, kl. 09:45 -12:15 – Workshop 2
21.04.22, kl. 10:30-12:00 – Opfølgning

 

"Det var nemt at få forløbet passet ind, fordi det var online. Jeg bor nemlig i Næstved og sparer transport og parkering :) Da det også er meget personligt, er det faktisk rart at sidde hjemme og få roen til det uden at blive distraheret, selvom jeg havde barn hjemme. Alle var vildt fokuserede og Gitte er super dygtig og formidler det så godt på skærmen. Jeg har været så glad for at komme på det: det er SÅ lærerigt og brugbart i forhold til at komme videre. Jeg har aldrig haft så mange Film & TV-roller, som efter jeg gik i gang med det her forløb." 
Dinna Hæklund, skuespiller


“Jeg havde ikke forventet at få så meget med på så få timer. Konkrete, håndgribelige værktøjer, som jeg allerede brugte i en networking situation dagen efter. Så det rykkede lige med det samme. Jeg er blevet bevidst om, hvilke styrker jeg har, som gør mig unik, og hvordan jeg helt konkret kan bruge dem i min netværksstrategi […], for at blive mere klar og skarp i min profil, for at kunne sparke døre ind og lande et job. Meget relevant for […], hvad man skal gøre for selvpromovering, hvordan man netværker og min mentale indstilling – altså hvordan jeg fremover vil gå ind til castings, auditions, kaffe møder mm.”
Musical Performer
 

Workshopforløbet faciliteres af Gitte Lønstrup Dal Santo, som har coachet utallige af DSF’s medlemmer i at lave en personlig og konkret strategi for at blive skarpe på, hvilke roller/jobs de helst vil have, hvordan de profilerer sig og netværker målrettet henimod deres ønsker.
Gitte er mag.art. & ph.d., certificeret coach og stresscoach og kender DSF’s medlemmer fra sit arbejde i FTFa og på Det Danske Institut i Rom.


Ved spørgsmål, kontakt DSF