DSF Studio - Efteruddannelseskurser for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere.

På vores kurser kan du møde nogle af de bedste danske og internationale undervisere. Vi tilstræber at tiltrække kapaciteter både inden for de mere traditionelle discipliner og nye kunstneriske arbejdsmetoder.

Vi tilbyder både fagopdelte kurser og kurser på tværs af de forskellige faggrupper. I nogle tilfælde er kurserne niveauopdelt for at give deltagerne det størst mulige udbytte af undervisningen.

DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Transporttilskud: Bor du i en anden landsdel, og deltager i et af vores kurser af flere dages varighed, tilbyder forbundet at refundere omkostninger til transport og logi. Der kan inden for en periode på 1 år søges om max 2.000 kr. i alt (standard bus-/togbillet og prisvenligt logi).  Der ydes ikke støtte til internatkurser/kurser der inkl. logi.

Gyldig kvittering skal kunne forevises. Tilbuddet gælder ikke audition, arrangementer og den kontinuerlige Åben Studio undervisning.
NB: Vær opmærksom på, at transporttilskud skal søges før kurset starter. Send en mail til Karin Iwersen

Obs. Der kan ikke søges støtte fra Gramexfonden til DSF-kurser eller kurser, hvor DSF samarbejder med en ekstern arrangør.

Castingworkshop med Anja Philip

Dato:
1.-5. november
Tidspunkt:
kl. 9.30-15.30
Sted:
DSF Studio, Tagenssvej 85, 2200 København N
Antal deltagere:
8
Tilmeldingsfrist:
27. september
Pris:
550 kr.
Castingworkshop med Anja Philip

Workshoppen kommer til at have den enkelte skuespiller som omdrejningspunkt med øvelser i, hvordan man som skuespiller formår at være sandfærdigt tilstede, når man arbejder foran et kamera.
Vi skal fylde konkrete værktøjer i værktøjskassen, så hver skuespiller kan føle sig så styrket som muligt og få det optimale ud af sit potentiale. Dette både i forhold til forberedelse og castingsituationen.
Det bliver 5 intense dage med det mål, at alle mærker en større frihed, lyst og forståelse for at arbejde som skuespiller med film og tv.

Anja Philip, medejer af Casteriet, har arbejdet som caster siden 1993 og har bl.a. castet til film som ”Undtagelsen”, ”Lykke Per””, "Den Skyldige", Margrethe den første", "En helt almindelig familie", samt tv-serier som ”Borgen”, ”Arvingerne” Pagten", "Når støvet har lagt sig" m.fl.

Læs mere om Anja Phillip her