DSF Studio - Efteruddannelseskurser for professionelle skuespillere, dansere, sangere og musicalperformere.

På vores kurser kan du møde nogle af de bedste danske og internationale undervisere. Vi tilstræber at tiltrække kapaciteter både inden for de mere traditionelle discipliner og nye kunstneriske arbejdsmetoder.

Vi tilbyder både fagopdelte kurser og kurser på tværs af de forskellige faggrupper. I nogle tilfælde er kurserne niveauopdelt for at give deltagerne det størst mulige udbytte af undervisningen.

DSF Studios kurser er for DSF-medlemmer, rettighedshavere i Filmex og for andre der arbejder professionelt inden for ovennævnte faggrupper, eller som kan opfylde mindst et af forbundets medlemskriterier, læs mere her

Transporttilskud: Bor du i en anden landsdel, og deltager i et af vores kurser af flere dages varighed, tilbyder forbundet at refundere omkostninger til transport og logi. Der kan inden for en periode på 1 år søges om max 2.000 kr. i alt (standard bus-/togbillet og prisvenligt logi). 

Gyldig kvittering skal kunne forevises. Tilbuddet gælder ikke audition, arrangementer og den kontinuerlige Åben Studio undervisning.
NB: Vær opmærksom på, at transporttilskud skal søges før kurset starter. Send en mail til Karin Iwersen

Obs. Der kan ikke søges støtte fra Gramexfonden til DSF-kurser eller kurser, hvor DSF samarbejder med en ekstern arrangør.

Få styr på selvangivelse og skattefradrag med Bent Malinovsky

Dato:
19. april
Tidspunkt:
9.30-12.30
Sted:
DSF Studio, Tagensvej 85, 2200 Kbh. N
Antal deltagere:
25
Tilmeldingsfrist:
15. marts
Pris:
100 kr.
Få styr på selvangivelse og skattefradrag med Bent Malinovsky

Et håndgribeligt og forståeligt kursus i, hvordan du som scenekunstner griber beskatning og selvangivelse an.

Bliv opdateret på hvilke udgifter der kan trækkes fra på selvangivelsen og hvordan du gør det. Hvert år sker der lovændringer, og måske går du glip af skattefradrag, som du retmæssigt har krav på.

Du bliver taget igennem alt lige fra basal gennemgang af, hvordan man udfylder en selvangivelse, hvad man skal være særligt opmærksom på i forhold til kunstneres beskatning, og hvad der ske,r når man går fra arbejdstager til freelancer (og omvendt), mm.

Revisor Bent Malinovsky driver sin egen revisionsvirksomhed med speciale inden for musikbranchen og andre udøvende kunstneres økonomi. Han har været ansat i musikorganisationen DJBFA og har endvidere været aktiv på den danske musikscene som bassist og steelguitarist. Læs mere her

OBS. Man kan rette i den selvangivelse ,man indberetter 1. maj, hvis man har glemt et fradrag eller en indkomst indenfor de sidste 3 år.

NB. kurset afvikles evt. online via zoom, hvis det ikke er muligt at afholde fysisk pga. restriktioner.