Andre tilbud

KryolanCopenhagen/Stagedoor

KryolanCopenhagen/Stagedoor er en sminkebutik i hjertet af København, der har nordens største udvalg af Kryolan produkter. Derudover har de også et lille udvalg af Mehron, Paris Berlin, Ben Nye m.m. Personalet består af professionelle make-up artister, og nu tilbydes medlemmer af Dansk Skuespillerforbund 20% rabat ved fremvisning af medlemskort.

 

KryolanCopenhagen/Stagedoor 

Studiestræde 25a

Tlf. 34117600

sales-dk@kryolan.com


Har du brug for fokus, retning og en resultatskabende karriere- og netværksstrategi?

Hvordan man lander de roller og jobs, man helst vil have, har jeg coachet DSF’s medlemmer i de sidste 10 år. Vi laver en ultra personlig styrkebaseret strategi, der rummer alt fra det mål, du går efter, til hvordan du helt konkret begynder at netværke dig frem til det – med det samme.

Jeg kender hele spektret af DSF’s medlemmer fra min tid som karrierecoach i FTFa (2014-2020), fra workshops i DSF Studio, i Operaen og som vicedirektør på Det Danske Institut i Rom (2011-14). Og har selv en baggrund som danser. Er desuden certificeret stresscoach og har håndholdt stressramte skuespillere og sangere gennem optagelser og prøver.
 
Forløb kan sammensættes af fysiske, virtuelle og telefoniske sessioner à 30, 60 og 90 minutter. Ring eller skriv, så finder vi en god pris. Der gives rabat til medlemmer af DSF.

GITTE MARIA LØNSTRUP DAL SANTO, ph.d. certificeret coach & stresscoach

Rutineret coach for skuespillere, operasangere, musicalperformere og dansere.
+45 4061 8997
mail@gittemaria.com
LinkedIn profil med feedback bl.a. fra DSF medlemmer

Forbrugsforeningen af 1886

Som medlem af Dansk Skuespillerforbund har du mulighed for at blive medlem af Forbrugsforeningen af 1886 og derved opnå bonus, når du handler. Som medlem af Forbrugsforeningen får du udleveret et kontokort med tilhørende pinkode, som kan bruges i tusindvis af forretninger landet over.

Kortet bruges som et betalingskort, og hver gang du benytter kontokortet, opnår du bonus - som regel 9 procent. Udover køb af dagligvarer, kan du f.eks. opnå mellem 5-9 procent rabat hos et udvalg af optikere, frisører, tandlæger og fodlæger. Hvert år den 31. december tilskrives den optjente bonus din konto.

Forbrugsforeningen har desuden en aftale med TDC, der giver medlemmer 6 procents bonus af deres almindelige fastnettelefonregning.

Et medlemskab af Forbrugsforeningen koster 100 kr. i kontingent om året.
Medlemmer, som endnu ikke er medlem af Forbrugsforeningen får første års medlemsskab gratis.

Dansk Skuespillerforbunds medlemmer handlede i 2020 for 1.042.799 kr. og de i alt 105 aktive medlemmer optjente 67.434 kr. i bonus, svarende til en bonus på 642 kr. pr. medlem i snit.

Læs mere på www.forbrugsforeningen.dk, hvor du også kan finde aktuelle tilbud og printe indmeldelsespapirer ud.