Forsikring/Bank


Som medlem af Dansk Skuespillerforbund får du en række fordele som kunde i Lån & Spar – bl.a. Danmarks højeste rente på lønkontoen.

Du får 4% i rente på din lønkonto
I Lån & Spar kan du få Danmarks bedste lønkonto med hele 4% i rente – normalt får man slet ikke renter på sin lønkonto. Rigtig mange medlemmer benytter sig allerede af denne gode fordel.
For at få 4% i rente på din lønkonto skal du være medlem af Dansk Skuespillerforbund og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din økonomi i Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).
Du får 4% i rente på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,5%. Derefter er renten 0,75% på resten Du behøver ikke flytte dine realkreditlån, men evt. ændringer ved eksisterende realkreditlån eller nye realkreditlån skal optages gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gælder pr. 7. november 2022.

Gratis kort og konti
Som medlem får du også gratis konti hos Lån & Spar, og samler du hele din økonomi i banken, får du også gratis betalingskort.
Læs mere om dine fordele her.

Få fagspecifik rådgivning
I Lån & Spar får du en personlig rådgiver, der er særlig specialiseret i din fagbranche. Det betyder, at du får rådgivning ud fra dine ansættelsesvilkår som fx din ferieordning, pension, løntrin og tillægsordninger. Det gør det både lettere for dig og os, når du står og skal låne penge til hus, bil, sommerhus eller noget helt fjerde.

Grønt og billigt billån

Som medlem kan du få et meget attraktiv grønt billån hos Lån & Spar, hvis du køber en elbil eller en plug-in hybridbil. Du får fx en meget lav variabel rente på bare 2,25 procent, og det er 1,95 procent lavere end Lån & Spars almindelige billån. Derudover kan du nøjes med 10 procent i udbetaling på det grønne billån, hvor du på et almindeligt billån skal lægge 20 procent.
Det er en forudsætning, at du samler hele din økonomi i Lån & Spar, hvis du skal have adgang til det billige, grønne billån.
Beregn tilbud.

Få studiekonto
Som studerende får du en studiekonto med mange fordele, der hjælper dig gennem studietiden. Kontoen giver dig bl.a. 4% i rente på de første 20.000 kr. Du kan også få en billig kassekredit, der kan hjælpe dig, hvis du står og mangler penge til en ny cykel eller årets bøger.
Ud over de kontante fordele får du også fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderende bedre end de fleste. Er du på udkig efter en bolig, kan du få hjælp til at lægge en økonomisk plan for, hvordan du får råd til at købe en bolig. Og så det allerbedste – du kan beholde Danmarks bedste studiekonto 3 år efter, du er færdig. Du får det ikke bedre.

Læs mere om dine muligheder her.

Det med småt
For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af Dansk Skuespillerforbund. Du får 4% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,5%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 687,50 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,61%, ÅOP 5,61%. Efter tre måneder skylder du 50.687,50 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 7. november 2022. 

Runa

Bliv godt forsikret hos Runa Forsikring
Ikke alle kan blive forsikret hos os. Men som medlem af Dansk Skuespillerforbund kan du!

I Runa Forsikring får du ikke bare gode private forsikringer, der gang på gang er kåret bedst i test og god service. Du bliver også en del af et medlemsejet forsikringsfællesskab, hvor omdrejningspunktet for alt, vi gør, er dig – og alle andre medlemmer.

Vi driver en forretning, der handler om at skabe fordele for vores medlemmer. Og vi er kendt for at være der, når de har brug for os. Det kan du blandt andet se ved at læse medlemmernes anmeldelser af os på Trustpilot.

Forsikringer til dit behov
Du kan købe alle privatforsikringer hos os, så det dækker dine behov, uanset hvor du er i livet. Det gælder fx indboforsikring, husforsikring, bilforsikring, ulykkesforsikring, rejseforsikring, børneforsikring, sundhedsforsikringer og meget mere.

Når du har haft en indboforsikring hos os i 3 år, er du i øvrigt berettiget til vores loyalitetsrabat. Det betyder, at du kan få en årlig rabat på stort set alle forsikringer, hvis resultater er så gode, at vi kan udbetale rabatten. De sidste 10 år har vi udbetalt over 1 mia. kr. i rabatter til vores medlemmer.

Glæd dig til vores digitale løsninger, og at vi vil forhindre skader
Som medlem får du mere end bare en god forsikring hos os. Glæd dig også til:

  • Prisbelønnede digitale løsninger. Du kan købe og ordne dine forsikringer, når det passer dig. Eller få hjælp nu og her, hvis du står med en akut skade.
  • Sammen med dig vil vi forhindre skader. Vi vil arbejde på at bruge de muligheder ny teknologi giver os for at forudse og forhindre skader. Ikke for at tjene penge, men for at sikre dig bedst muligt.

Læs mere om Runa Forsikring

Særlige forsikringstilbud

Studieforsikring (til elevmedlemmer)

Kollektiv erhvervsansvarsforsikring gennem Runa Forsikring

Den kollektive erhvervsansvarsforsikring dækker det ansvar, du som medlem af DSF kan pådrage dig, hvis du kommer til at gøre skade på personer eller personers ting, mens du udfører dit arbejde.

Det kan fx være, mens du er ude for at optræde, undervise eller holde foredrag – hvad enten det er offentligt eller privat. Hvis du fx kommer til at vælte en kostbar ting eller tabe en kop kaffe på et dyrt tæppe, kan du blive pålagt et erstatningsansvar. Her vil erhvervsansvarsforsikringen betale erstatningen, hvis det er dig, der bærer ansvaret.

Den kollektive erhvervsansvarsforsikring dækker, i tilfælde af ingen andre ansvarsforsikringer gør, og omfatter også medlemmer af DSF, der har eget CVR.nr.

PFA Helbredssikring

Som medlem af Dansk Skuespillerforbund kan du tegne en billig helbredssikring til hele familien gennem PFA Pension.

Hvad er PFA Helbredssikring? 
PFA Helbredssikring bliver populært kaldt sundhedsforsikring. Med den får du blandt andet mulighed for at blive behandlet hurtigt på privathospitaler, -klinikker eller hos en speciallæge.

Hvad koster forsikringen?
Du og dine børn er dækket for 1.740 kr. om året. Din ægtefælle eller samlever kan købe forsikringen for 1.620 kr. om året.

Hvordan betaler du for forsikringen?
Du betaler for forsikringen en gang om året via girokort til PFA. Vi står udelukkende for til- og afmelding af helbredssikringen.

Vil du vide mere eller tilmelde dig?

Læs mere om PFA Helbredssikring her 
  
Tilmeld dig her

Kontakt PFA’s kundecenter på 70 12 50 00, hvis du har spørgsmål til PFA Helbredssikring og Nanna Møller, Dansk Skuespillerforbund på 33 24 22 00, hvis du har spørgsmål til tilmelding, afmelding og betaling. 
  
Sådan gør du, hvis du får brug for helbredssikringen! 
Bliver du syg eller får en skade og får brug for din helbredssikring, er det vigtigt, at du får en henvisning via din egen læge, før du kontakter PFA på 70 80 78 70 eller helbredssikring@pfa.dk

PFA har døgnåbent og kan give dig rådgivning om valg af behandlingssted samt hjælpe dig videre. I langt de fleste tilfælde kan de allerede over telefonen give dig tilsagn om, at de vil dække undersøgelse samt eventuelt behandlingsforløb.

Dansk Skuespillerforbund har forhandlet sig frem til en aftale, der betyder, at du nu selv kan vælge hvilken fysioterapeut eller kiropraktor, du vil bruge.