Sceneliv #4-2023

Tema: Når scenekunsten går i arv

Det kan du glæde dig til at læse om i det nye Sceneliv:

Stort tema: Når scenekunsten går i arv:
•    Hvornår taler Molly og Søs Egelind om deres fælles fag – og hvornår gør de ikke?
•    Mød den nye generation: Marta Holm, Olivia Joof Lewerissa og Maya Hawke
•    Tror du, du gav dine børn frit valg på faghylderne? Så kan du godt tro om igen, forklarer sociologiprofessor Mads Meier Jæger

Kunstig intelligens på plakaten
Alle taler om kunstig intelligens - og i USA strejker de ligefrem på grund af AI. Herhjemme er computeren med på scenen i flere teaterforestillinger, men hvordan er det at spille sammen med en elektronisk hjerne – og er det fremtiden?

Casting – ikke så farligt, som det lyder

Mød to castere, der gerne vil gøre op med det billede, som forårets castingtema tegnede af deres fag. Karin Jagd og Anders Nygaard ser sig selv som skuespillernes medspiller og kommer her med uundværlige tips til din næste casting.

Brugbar guide: Træn din mentale styrke – og bliv en bedre freelancer
Følger dit humør antallet af bookinger, har du svært ved at finde motivationen, og er du skræmt af nerworking? Så skal du læse denne guide, hvor coach Therese Waltersdorff deler ud af gode råd og konkrete teknikker.

I skuespillets tjeneste: Fra revy til Shakespeare med Donald Andersen
I år var Donald Andersen med i Hjørringrevyen for niende gang gennem tiderne. Mød ham til en snak om både revy, musicals, hudfarve og helt andre slags roller på teatret.