Anne Margrethe Dahl har betrådt de danske og udenlandske scener i en gunstig periode for operagenren. Først i Den Jyske Operas ‘væksthus’ og siden som en del af solistensemblet på Danmarks nationalscene. I dag giver den 63-årige operaskoleforstander sin viden og erfaring videre til unge sangere.
Af Jenny Høilund
(bragt i Sceneliv #5 2023)
Hun står ved sin bil i en rød sommerkjole, da jeg ankommer med S-toget til Nivå Station. Anne Margrethe Dahl er i disse dage ved at føre sine elever på Operaakademiet op til eksamen. Den operabranche, der venter dem, ser ifølge hende meget anderledes ud, end da hun selv var aktiv sanger:
“Jeg ser, at mange unge sangere i dag er nødt til at være entreprenante for at få noget erfaring, og for at folk kan få øje på, hvad de kan. Jeg behøvede aldrig selv at gøre noget for at få arbejde,” fortæller hun.
Med en operasanger som mor havde hun først helt afskrevet det med at synge og kom i stedet ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med violin som hovedinstrument. Det fik sopranen Eva Johanson, der boede i kollegielejligheden over Anne Margrethe Dahl, dog lavet om på:
“Hun sagde, at hun kunne høre på min stemme og min latter, at jeg skulle synge. Så jeg gik i gang som 21-årig og faldt pladask for det. Jeg kunne bare mærke, at der var nogle ting i mig, der faldt i hak,” forklarer Anne Margrethe Dahl, der nok skiftede fag, men gennem karrieren har haft stor glæde af sin instrumentale baggrund.
Splittet mellem forestilling og familie
Med en stemme, som tog en del år at få på plads, nåede Anne Margrethe Dahl at blive gift og få et barn, inden karrieren tog fart:
“Det blev et utroligt paradoks i mit liv. På den ene side var jeg så skideglad for at have fået det her barn, men jeg ville også bare så gerne synge. Jeg er gået til auditions og har tænkt ‘hvis jeg får jobbet, så får jeg problemer på hjemmefronten, og hvis jeg ikke får det, så får jeg problemer med mig selv’,” husker Anne Margrethe Dahl, der blev skilt fra sin første mand i 1991 – lige efter debuten som Marguerite i Gounods ‘Faust’ på Den Jyske Opera.
Hun finder de gamle programhæfter frem fra sin tid på Den Jyske Opera:
“Det var et væksthus, og det forstod Francesco Cristofoli, som var chef dengang. Franco, som vi kaldte ham, havde kontakt med de gode sanglærere og kom ind og så min debut som Donna Anna i ‘Don Juan’ på Århus Sommeropera i 1989. Derefter fik jeg kæmpe roller på Den Jyske Opera – uden faktisk at være scenisk uddannet. Men han tog chancen. Han havde en fornemmelse for den slags,” forklarer Anne Margrethe Dahl, der havde gået på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
Hun fik sig hurtigt en agent, der skaffede hende engagementer i udlandet, både med opera, oratorier og orkester-lieder. Men det var på Den Jyske Opera, hun følte, hun hørte til i de første år af karrieren:
“Der var en dejlig ånd, og vi kom ud på store turneer, hvilket var skidehamrende hårdt indimellem. Men jeg vil sige, at min fysiske og mentale stamina som sanger blev grundlagt på Den Jyske Opera. Det blev min operaskole.”
Et ridderslag at blive ansat
Det var også i løbet af halvfemserne, at man for alvor begyndte at synge operaerne på deres originalsprog. Der var dog stadig flest danskere i ensemblet på Det Kongelige Teater, hvor Anne Margrethe Dahl blev fastansat i 1999:
“Det var et ridderslag at blive ansat der. Vi var dengang femogtredive sangere i solistensemblet, som operachef Elaine Padmore havde udvalgt nøje. Fordi vi var så mange, kunne vi lave kæmpe produktioner. Da Kasper Bech Holten senere lavede hele Wagners ‘Ringen’, var det stort set kun med folk, der var ansat i huset. Det siger jo noget om den bredde og den kvalitet, der var i ensemblet. Det var crème de la crème,” siger Anne Margrethe Dahl om Den Kongelige Opera i sidste del af halvfemserne og i nullerne.
Fastansættelsen kom ifølge hende selv på det helt rigtige tidspunkt i hendes karriere:
“Man kommer til at påskønne at have været ude og få den stamina og modenhed, for det er jo vigtigt, at man føler, man kan honorere de ting, man bliver bedt om.”
I 2005, da Den Kongelige Opera flyttede fra Gamle Scene på Kongens Nytorv til Operaen på Holmen, fulgte Anne Margrethe Dahl med.
Fra scenen til undervisning
I mellemtiden var hun blevet gift igen med dirigenten Frans Rasmussen, der blev en slags mentor for hende:
“Han havde bare en fuldstændig sjælden gave til at se, hvad folk indeholdt og havde af talent, og der sad jeg jo på allerforreste række. Det var for eksempel ham, der ansporede mig til at begynde at undervise,” fortæller hun om sin nu afdøde ægtemand.
Siden 2008 har hun været forstander på Operaakademiet, hvor hun også underviser i sang. Et skifte, der gradvist flyttede fokus fra hende selv til de unge sangere, som hun nu havde ‘under sine vinger’.
“Det betyder meget, dels fordi jeg har et kæmpe repertoirekendskab, dels fordi der er rigtig mange af mine elevers problemer, som jeg selv har kendt,” forklarer Anne Margrethe Dahl, hvis sidste engagement på Operaen var i den Reumertvindende opera ‘Powder Her Face’ i 2016.
En havde aldrig forestillet sig at blive sanger, for en anden er operalivet resultatet af en målrettet indsats. For en var dansk operasproget, mens andre har optrådt på alverdens sprog. Nogle oplevede operascenens storhedstid, og en anden kæmper for at bevare ordentlige arbejdsvilkår for sig selv og sine kolleger. Mød tre sopraner fra hver sin generation – og hør om deres vidt forskellige arbejdsliv, der også afspejler operabranchens store forandringer.
Lone Koppel
Anne Margrethe Dahl
Sofie Elkjær Jensen