Er pensionsopsparing nederst på din to do-liste, fordi du kun lige er begyndt på dit arbejdsliv, eller fordi du ikke synes, du tjener nok? Så får du her at vide, hvorfor det rent faktisk er lige nu, det er allerklogest (og billigst) at begynde. Og samtidig får du værdifulde råd om de forsikringsdækninger, der er freelancerens bedste sikkerhedsnet.

Af Kristine Høeg
8. september 2023 (oprindeligt bragt i Sceneliv #3 2023)

Når du som freelancer ikke er sikker på, hvor din næste løn skal komme fra – eller hvor meget du kommer til at tjene – er det sjældent pensionsopsparing, der står øverst på to do-listen. Og det forstår Camilla Schjølin Poulsen godt. Hun er privatøkonom i PFA, som Skuespillerforbundet samarbejder med:

“Det er jo den store forskel på fastansatte og freelancere – som freelancer har du en svingende løn, og det giver naturligt en større usikkerhed i privatøkonomien, som fører flere ting med sig: Det kan være sværere at blive kreditvurderet i banken, du skal have bedre styr på pengene, og du skal have en større buffer til uforudsete
udgifter. Og vi ved, at det desværre får mange til at vente med at binde sig til en pensionsopsparing,” forklarer Camilla.

Men det kan være en dyr beslutning.

Giv pengene tid til at vokse
For selv om det – især som freelancer – kan virke umuligt at undvære bare lidt til en opsparing, du først skal bruge om mange år, så er det alligevel allerbedst at begynde så tidligt som muligt:

“Pensionsopsparing viser, at det kan være dyrt at være fattig – forstået på den måde, at det, du ‘sparer’ nu på at udsætte opsparingen, koster meget i det lange løb. For selv små beløb kan blive meget store, mens pensionen vokser i løbet af dit arbejdsliv, og derfor kan du på bundlinjen se en meget kontant effekt af at komme i gang tidligt,” lover Camilla.

Jo før du går i gang med at spare op, desto mere får du i både afkast og det, der hedder renters rente – fordi pengene har længere tid til at vokse i.

15 pct. er det magiske tal
Har du besluttet dig for at kickstarte pensionsopsparingen? Så er det vigtigste spørgsmål, hvor meget du skal sætte ind.

“Tommelfingerreglen er, at du skal spare 12-15 procent af din løn op – uanset hvor gammel du er, eller hvad du tjener. Som freelancer har du selvfølgelig ikke en fast løn at gå ud fra, men prøv at regne med en gennemsnitsløn over eksempelvis fem år. Så har du et realistisk grundlag. Omvendt ved vi godt, at det kan være svært at undvære 15 procent i en periode, hvor du ikke tjener ret meget, så jeg lover, at ingen slår dig i hovedet, hvis du har behov for at skrue indbetalingen ned for en tid,” fortæller Camilla.

Husk endelig, at dine indbetalinger til livspension og ratepension er fradragsberettigede – det betyder, at hvis du sætter for eksempel 2.000 kr. ind hver måned, skal du kun undvære mellem 700 og 1.080 kr. på bundlinjen, afhængig af fradrag og skatteprocent.