Lucia Vinde Dirchsen: “Jeg ser det at være åben nonbinær skuespiller som en sejr”

Lucia definerer sig selv som nonbinær. Bevidstgørelsen har ikke altid været nem og er stadig under udvikling – men hun er i dag et sted, hvor hun hviler i sin kønsidentitet og ser den som et kerneelement og en positiv driver i sit arbejde som skuespiller. Vi har fanget Lucia midt i hendes sommerferie, som udover masser af badning og hygge med kæreste og hund byder på et job som scenevært på Fluid Festival i forbindelse med prideugen i august.

Af Michael Oxfeldt

På hvilket tidspunkt i dit liv blev din kønsidentitet bevidst og relevant for dig?
“Bevidstgørelsen er helt klart stadig i gang. Jeg ser det lidt som en lang rejse, der startede for alvor, dengang jeg som 19-årig sprang ud som lesbisk. Min kønsidentitet er superrelevant for mig: Det er den, der har bidraget til, at jeg endelig føler, jeg er mig selv. Jeg står op om morgenen, kigger mig i spejlet og har faktisk en følelse af, at det ydre matcher det indre. Sådan har det ikke været i mange år – og nøj, hvor har jeg længtes efter den følelse. Det er, som om jeg kan trække vejret helt i bund og leve livet på en meget mere ærlig måde. Og det sætter jeg helt ufattelig stor pris på.”

Hvilke faglige udfordringer oplever du som nonbinær skuespiller. Og på hvilken måde?

“På teaterskolen og som nyuddannet følte jeg virkelig, at jeg skulle ‘straight-passe’. Som om det var vigtigt – især fagligt – ikke at blive ‘opdaget’. Jeg gjorde mit bedste for at se heteronormativ ud, ud fra de konventioner og fordomme samfundet har om sådan et udseende. Jeg troede ikke, at der var mulighed for at være anderledes eller bare være mig. Og selv om jeg tit følte mig så forkert i mit udseende, så turde jeg ikke klippe håret af eller gå i ‘drengetøj’. Der var meget internaliseret skam indeni mig, og jeg husker det som værende virkelig forvirrende og hårdt. Alt sammen fordi jeg troede, det var vigtigt for min karriere. I starten var jeg decideret nervøs over at sige højt i interviews, at jeg var lesbisk – hvilket jeg er meget ked af i dag.”
“Nu føler jeg, at jeg er ved at tage den drejning med mig selv og min karriere, som jeg har higet efter så længe. Om der kommer udfordringer, må tiden vise, men jeg ser i hvert fald det at være åben nonbinær skuespiller som en sejr og noget ekstremt positivt. For jeg er endelig glad – ægte, både privat og i mit arbejde.”
“Skal jeg nævne en udfordring, så er jeg meget fascineret af den effekt, kroppens udtryk har på scenen. I efteråret lavede jeg en forestilling, hvor vi arbejdede med netop den tematik set med queerbriller. Det var ret fascinerende for mig at gå rundt med en krop, der umiddelbart bliver opfattet som en kvindes, mens jeg selv føler, at mit bryst er lige så lidt sårbart som en cismands. Jeg mener godt, jeg kan smide trøjen på scenen – men hvordan bliver den mødt? Det er interessant for mig at lege med i mit arbejde.”

Foto: Emil Rostrup

Har du omvendt kunne vende din kønsidentitet til en fordel eller bruge den som en positiv driver i din karriere?
“Det har i hvert fald været utroligt dejligt for mig at turde sige højt, hvem jeg er og helt eksplicit kunne udtrykke queerpersonen i mig, og jeg oplever at få flere henvendelser, hvor folk skriver til mig om queerroller. Det ser jeg som noget ekstremt positivt. Jeg vil altid lege med!”
“Generelt føler jeg, at jo mere jeg tør vise, hvem jeg er som nonbinær queerskuespiller, desto mere ser kollegaer og potentielt kommende arbejdsgivere, hvad det er, jeg vil med scenekunsten. Og det er jeg så sindssygt taknemmelig over! Jeg mærker, at min queeridentitet giver mig kreativ legelyst, og jeg har i den grad blod på tanden efter at opdage nye og anderledes teaterkarakterer, der udfordrer tankegangen om blot to binære køn.”
“Denne sæson har jeg primært spillet queerroller, hvilket jeg virkelig har elsket. Næste sæson skal jeg spille både queer- og heteroroller, og alle produktionerne glæder jeg mig sygt meget til. Det vigtigste for mig er selve rollen, fortællingen, det kunstneriske hold og potentialet i det, vi kan skabe sammen, og hvad vi kollektivt kan tilføje forestillingen. Men det at få lov til at benytte queerpersonen i mig er en kæmpe driver. Jeg er superforelsket i det transformative potentiale, scenekunsten har. Jeg mener faktisk, at vi (teatret) har en reel mulighed for at bidrage til en ændring af, hvordan vi portrætterer og synliggør minoriteter i samfundet. Vi kan gennem teatret få folk til at føle, at de er helt rigtige, præcis som de er – og det er jeg sulten efter at være med til!”

Hvilken produktion eller rolle har været mest interessant for dig at arbejde med set ud fra et kønsperspektiv – og hvorfor?
“I efteråret 2022 var jeg med i forestillingen ‘Tværs’ på Aveny T. Her overdrog instruktøren, Emil Rostrup, mikrofonen til skuespillerne og lod det være op til os, hvordan vi ville bidrage med vores egne fortællinger – i et forsøg på at finde ind til essensen af radioprogrammet ‘Tværs’. Jeg smed trøjen, begav mig ud i noget af en højpulsdans og lavede en monolog om det at være queer og at føle sig forkert i en verden, hvor man bare så gerne vil føle sig rigtig. Det var så befriende! Dér følte jeg mig virkelig forstået som menneske – af Emil, hele holdet og alle de dejlige publikummer, der kom og så forestillingen. Og så var det jo bare fedt at få lov til at stå til fremkaldelsen i bar kasse og shorts.”
“Forestillingen endte med en interaktion med publikum, hvor jeg mødte en masse mennesker på tværs af generationer – lige fra 13 år og op. De fleste kom op til mig med et behov for at snakke om deres egne erfaringer med at være queer. Nogle sprang sågar ud – lige dér på scenen i væksthuset på Aveny T. Fælles for alle møderne var den følelse af sammenhørighed og fællesskab, der opstod imellem os. Det var utroligt rørende at være med til.”

Foto: Privat

Hvis du skal se på fremtiden i den danske film-, tv- og scenekunstbranchen, hvilket indsatsområde oplever du så som det vigtigste i forhold til arbejdet med køn, seksualitet og diversitet? Og hvor ser du skuespillerforbundet i det arbejde?
“Vi, der lever af scenekunsten, skal helt generelt huske på det store privilegium, der ligger i den platform og den synlighed, jobbet giver – og hvordan vores arbejde rent faktisk har stor betydning for de mennesker, der kigger på. Det giver os et ansvar, og det ansvar håber jeg, at vi benytter til det positive. Vi skal som branche være vedholdende i vores forsøg på at repræsentere minoriteter i kunsten og insistere på at gøre en egentlig forskel. Vi skal nuancere det landskab, vi har arbejdet i så længe – netop fordi det endnu ikke er repræsentativt for den verden, vi lever i.”
“Og så synes jeg virkelig, at vi skal huske, hvem vi taler om. I denne artikel fx snakker vi om queerminoriteter – en befolkningsgruppe, der historisk set er blevet voldsomt diskrimineret. Så når debatten kører, og vi besvarer spørgsmål som ‘hvem må spille hvem’ osv., så håber jeg virkelig, at vi gør det med en nænsom, kærlig og respektfuld tone. Det, synes jeg, er ekstremt vigtigt.”
“Jeg synes, vi har et godt fagforbund, som allerede er aktive og synlige i kampen for repræsentation. Fx med den artikelserie, vi laver lige her. Jeg kan dog stadig ikke krydse mig af som nonbinær i skuespillerhåndbogen, men jeg har hørt, at det bliver ændret i den nærmeste fremtid. Jeg tror, I skal være bevidste om, hvor stor indflydelse I rent faktisk har – og hvad jeres standpunkt udadtil betyder for branchen og medlemmerne. Jeg har selv tidligere udtalt mig om queerness i kunsten gennem diverse artikler, og her oplevede jeg, at Benjamin bakkede mig op og delte mine holdninger på diverse platforme. Det gjorde mig virkelig glad, og jeg følte mig set og stolt over vores forbund.”

FIK DU LÆST?

Queer på film og tv gennem 129 år

Tjek vores fede tidslinje fyldt med de største øjeblikke i LGBTQ+ på film og i tv – fra stumfilm til streaminghits! Måske er din favorit også med? Bonus: Læs om den danske lystkomedie fra 1956, der muligvis var Brokeback før Brokeback var det!

MØD LUCIA VINDE DIRCHSEN

Navn: Lucia Vinde Dirchsen
Alder: 29 år
Pronomener: Hun/de
Profession: Skuespiller, uddannet fra Teaterskolen i 2019

BAG BOGSTAVERNE PÅ LGBTQ+

Alle taler om repræsentation og at ‘alle skal kunne spille alt’ – men hvordan ser verden egentlig ud for vores LGBTQ+-kolleger? Det stiller vi skarpt på i denne serie, hvor vi går bag om bogstaverne og møder tre DSF-medlemmer, der svarer ærligt på spørgsmål om køn, roller, stereotyper, muligheder, udfordringer og ikke mindst drømme om større diversitet.

Glæd dig til at møde:
May Lifschitz
Søren Torpegaard Lund
Lucia Vinde Dirchsen