2024: Lysere tider, løndebat og AI

Velkommen til 2024. Gad vide, hvordan året kommer til at se ud for film- og seriebranchen? Det er et stort spørgsmål – for vi har netop været igennem en stor krise, og selv om den endnu ikke er afblæst, betyder medieforliget med både kulturbidrag og en saltvandsindsprøjtning til dansk film, at jeg ser lysere på fremtiden, end jeg har gjort længe.

Af Benjamin Boe
Leder fra Sceneliv #1 2024

På forbundet mærker vi, at der så småt bliver rullet produktioner i gang. Det kommer vores medlemmer dog først til at mærke senere på året eller i 2025. At det ikke kun er mig, der er optimistisk, kan du læse i temaet på side 6, hvor flere brancheaktører giver deres bud på, hvordan branchens 2024 kommer til at forme sig – og der er faktisk bred enighed om, at det går den rigtige vej. Det betyder ikke, at alt er ved det gamle eller godt endnu – men branchen har sammen med de ansvarlige politikere banet vejen for en bedre fremtid. Det er jeg stolt over, og jeg håber, at vores medlemmer snart mærker det.
Når vi nu forsøger at forudse fremtiden, er der flere ting, jeg vil dele med jer.

Ulige løn- og arbejdsvilkår
Vi gik ud af 2023 med det ærgerlige bevis på, at der stadig er et stort løngab på tværs af køn, og samtidig fik medierne øjnene op for det, vi har vidst længe: At kvindelige skuespillere over 50 år falder ud af arbejdsmarkedet,
fordi rollerne forsvinder. Stærke verdensklasseskuespillere som Malene Schwartz, Ghita Nørby og Sonja Oppenhagen har fortalt om deres oplevelser med karrieremodvind uden anden forklaring end årstallet på dåbsattesten.

Helt ærligt, det er pinligt, at vi – et på papiret demokratisk og ligeværdigt land, der bruger så mange skattepenge på at understøtte kulturen – behandler halvdelen af befolkningen så ulige og udemokratisk. Det kommer vi til at råbe højt om i år! Vi kommer til at skrue op for debatten om, hvordan vi støtter kunsten, og hvilke vilkår vi giver dem, der leverer indholdet.
Når vi bryster os af kvaliteten i dansk kunst, er vi også nødt til at se på kvaliteten af kunstnernes arbejdsvilkår.
Men tallene viser, at vores medlemmer generelt tjener mindre end gennemsnittet af de danske lønmodtagere, og at det for skuespillere på de fleste danske teatre generelt er umuligt at leve af lønnen alene. Det kan simpelthen ikke passe, at vi accepterer, at en gruppe lønmodtagere er tvunget ud i amerikanske tilstande, hvor man må have flere job, for at kunne betale regningerne.
Og det er mig en gåde, at vi ikke har moderne barselsregler for fædre og regnbueforældre eller i det mindste bare barnets første sygedag i vores teateroverenskomster. Det er vel ikke for meget forlangt, at de, der leverer kultur for offentlige midler, har samme vilkår som andre danske lønmodtagere?

Kan vi bruge AI til vores fordel?
Krystalkuglen viser også, at AI fortsætter sit indtog. Udviklingen går stærkt, og vi er naturligvis bekymrede for vores branche – især dubberne og indlæserne er under pres. Sammen med RettighedsAlliancen og øvrige brancheaktører forsøger vi at indhegne vores rettigheder, så vores arbejde ikke bliver brugt til at gøre os arbejdsløse.

Samtidig skal vi finde ud af, hvordan vi bruger AI til vores fordel. En klog politiker sagde til mig ‘man mister ikke sit arbejde til kunstig intelligens, man mister det til den, der er bedst til at bruge den’.
Måske kan vi finde måder at publicere alle de fede ting, som I medlemmer laver, og måske vil kombinationen af streaming og AI betyde en demokratisering, der gør, at I medlemmer nemmere kan nå de store tjenester uden fordyrende mellemled? Jo, det er noget, jeg drømmer – men hvis vi skal se AI som noget, vi kan bruge til vores fordel, er vi nødt til at tage chancer. Det skal vi prioritere i 2024 – og heldigvis er det jo jeres spidskompetence.