Af Benjamin Boe
Leder i Sceneliv #2 2024

Opfindelsen af hjulet: For 4000 år siden. Opfindelsen af alfabetet: Også cirka 4000 år siden. Dampmaskinen: 1710. Den første computer: 1846. Det første tv: 1926. Internettet: Opfundet i 1991.
Listen over nye opfindelser er lang, der bliver kortere og kortere mellem de teknologiske landvindinger – og forhåbentlig stopper menneskets udviklingstrang aldrig.

For mig er et af de seneste højdepunkter på listen 30. november 2022. Det var nemlig den dag, ChatGPT blev introduceret til dig, mig og os alle sammen. Pludselig fik vi adgang til kunstig intelligens i ordform. Og siden den dag er udviklingen kun gået én vej – op, op, op. Og diskussionen om AI og vores brug af den er fulgt med.

Der er ingen tvivl om, at AI er og bliver en samfundsændrende ting. En teknologi, der allerede nu har sat gang i store forbedringer inden for fx sundhedssystemet og i produktionsgange verden over. Det er ikke svært at se mange fantastiske muligheder i AI – men den teknologi der fx kan spotte bittesmå kræfttumorer, er også den teknologi der kan producere en deepfake. På samme måde som vi så det med computeren, der nok har skabt b.de rigdom og demokratisering af vores klode, men også udraderede typografien som fag.

De digitale discipliner får det svært
Og derfor er AI også en trussel – ikke mindst for vise hjørner af vores fag. Jeg tror eksempelvis, at mange af de digitale kunstnerdiscipliner – fx dubbing, indlæsning og produktion – får det svært i den kommende tid. Allerede nu bliver der skabt digitale indlæsningsavatarer, der læser hele bøger op på lydbogstjenesterne, og der findes tjenester, der kan producere manuskripter eller sågar hele film efter de rette stikord.

Vi skuespillere befinder os lige nu i den tipi, der nok er den mest udsatte i den AI-orkan, der bevæger sig hen over os lige nu. For nu har jeg ikke svaret på, hvordan vi skal begribe den situation. Men jeg synes, det er vigtigt at være opmærksom på, at den nye teknologi også kommer med muligheder for vores fag.

Scenekunsten vil vinde
Det er også derfor, vi i dette nummer af Sceneliv har kloge mennesker til at gøre os mere vidende om, hvad der lige nu sker med AI, og hvilken betydning udviklingen kan få. Eksempelvis forudser Christiane Vejlø, at liveevents vil opleve en renæssance – og jeg er helt enig. Jeg tror faktisk, at scenekunsten vil vinde på, at det er der, publikum er sikker på at få menneskelig interaktion og møde ægte mennesker, de kan spejle sig i. Både hun og andre i temaet taler også om, hvor vigtigt det er, at vi omfavner dele af teknologien og tager magten over den.

Det flugter med det, som en klog politiker sagde til mig for nyligt – nemlig at man ikke taber sit arbejde til AI, man taber til den, der er bedst til at bruge AI. AI er ingenting uden de input, den får, eller den data, den bliver trænet på. Derfor skal vi som kunstnere sørge for, at ‘vi’ også er digitale og sikre os, at industrien ikke gratis kan bruge deres alternativer til levende mennesker.

Det er noget af det, vi og andre arbejder på bliver kontraktstandard. Og så ser vi mod USA og på, hvad de amerikanske dramatikere og skuespillere opnåede ved deres strejke sidste år, fylder AI rigtigt meget. Fordi de også godt ved, at rettigheder og løn ikke betyder noget, hvis ikke de bliver brugt.

Tag styringen i den førerløse bil
Vi må altså ikke være blinde over for de udfordringer, AI kan give, men måske kan vi ved fælles hjælp tage styringen i den her førerløse digitale bil? For den linje, jeg i toppen af denne tekst trækker fra opfindelsen af hjulet til ChatGPT, handler ikke kun om teknologi. Den handler om mennesket og vores evige drift mod udvikling og oplysning.

Mennesket er ikke offer for udviklingen – vi skaber den. Så lad os sammen tage ansvar for vores fremtid.