At være selvproducerende kræver ikke bare, at du spiller skuespil – du skal kunne spille alle roller i produktionen. Og det er, præcis hvad Tobias Leander (TL) og Amalie Drud Abildgaard (ADA) gør, når de i juli har premiere på ‘Den sidste time’, som er deres tredje periodedrama for Museerne i Helsingør. De er begge uddannet i 2021 fra Den Danske Scenekunstskole i henholdsvis København og Aarhus, og deres første fælles forestilling fra 2022 vandt festivalen Historiske Dages fornyelsespris.

TL: “Grundideen er, at vi finder nogle temaer, der passer ind i nutiden, så vi med drama åbner historien for publikum. Til årets forestilling har vi læst en beretning om en flok mennesker, der blev tvangsindskrevet til at gå i krig, og dem har vi skrevet om.”
ADA: “Det første år skrev og producerede vi det hele selv – på to uger – men nu har vi flere midler og har Johanne Petrine Reynberg på som dramatiker og Daniel Fogh med som lyddesigner. Og jeg synes, det er dejligt, at vi – så tidligt efter vi er blevet færdiguddannede
– kan være med til at give kolleger arbejde. Men derfra er det stadig Tobias og mig, der laver alt det praktiske. Vi ideudvikler og planlægger i toget herop, og så går vi i krig. Vi har selv syet kæmpestore mørklægningsgardiner, og vi inviterer selv de institutioner, vi gerne vil have ind at se stykket. Og så er der også meget administrativt arbejde.”
TL: “Det med at få ideerne er jo en muskel, du skal holde ved lige – og i det her projekt får vi virkelig lov til at sætte vores egne ideer på spil. I både det visuelle, instruktionen – hele universet. Det giver noget helt særligt, når vi så står foran publikum.”
ADA: “Præcis! Jeg er stolt på en helt anden måde, fordi vi er ind over hver en lille krog. Og derudover får vi kendskab til de andre fagligheder i en produktion – jeg har fået stor respekt for dem, der står på høje stiger hver dag.”
TL: “På flere måder er det her projekt virkelig båret af, at vi har det sjovt – og af at det ikke er en klassisk produktion. Det er ret befriende at rammerne er så fri.”
ADA: “Noget andet, jeg har lagt mærke til er, at jeg som nyuddannet oftere laver teater for branchefolk for at blive set og få det næste job – men det her handler om noget helt andet. Det her er for publikum, og jeg elsker at mærke, at vi rører dem.”