Hils din mor har lavet LGBT+teater for børn og unge siden 2010, men i disse år mærker folkene bag mere kritik og flere shitstorme end nogensinde før. Alligevel insisterer de på at fortsætte med at skabe et trygt rum for børn og unge, der føler sig udenfor – uanset om det er på grund af rødt hår, etnicitet, seksualitet eller køn.
Af Kristine Høeg
For nogle år siden lagde LGBT+teateret Hils din mor, der er et børne- og ungdomsteater, et opslag på Facebook, hvor de gjorde opmærksom på, at de tilbød 30 gratis forestillinger i Danmark. Men dagen efter vågnede teatrets kunstneriske leder, René Benjamin Hansen, op til en telefon, der bimlede af notifikationer. Teatrets 160 SoMe-opslag blev oversvømmet af kommentarer om, at Hils din mor og skuespillerne bag var ‘pedos and groomers’. Kommentarerne kom fra den samme gruppe mennesker, som forsøgte at få Onkel Reje bandlyst.
“Det var et kæmpe chok, at det skete for os her i Danmark. I første omgang ignorerede vi det bare og lod være med at kommentere det,” fortæller René Benjamin Hansen.
“Ja, vi havde umiddelbart den holdning, at de udstillede sig selv, så vi lod deres kommentarer blev stående. Men så kom vi til at tale om, at der er så mange, især unge, der følger med på SoMe, og modstanderne skal ikke have taletid på vores væg, så vi begyndte at skjule kommentarerne og blokere profiler. Det er virkelig en læring, vi har taget med os – de skal ikke oversvømme vores kanaler med deres budskaber,” supplerer Jesper Frølund Hansen, der er Hils din mors daglige leder og producent.
“Men haterne og deres kommentarer bekræftede jo samtidig, hvorfor det vi gør i Hils din mor er vigtigt – og det giver os energi,” mener René Benjamin Hansen.
Hils din mor er, som nævnt, et børne- og ungdomsteater, hvis forestillinger tager udgangspunkt i LGBT+historier. Alle forestillinger bliver fulgt af en ‘eftersnak’, hvor truppen stiller spørgsmål til og sætter gang i en samtale med de børn og unge – og voksne – der er til stede.
Vi giver lærerne noget at bygge videre på
“Der er altid lidt stille i starten, men når de bliver hjulpet lidt på vej, åbner de op – og deler især personlige historier,” fortæller Jesper Frølund Hansen og bliver bakket op af René Benjamin Hansen:
“Vi ser både lærere, der tør stå ved sig selv og elever, der springer ud under vores fælles eftersnak. Og der er flere lærere, der takker os bagefter, fordi det er en svær snak at tage i klasselokalet.”
Og præcis det med den svære – eller nogle gange ikke-eksisterende – snak i klassen er en af de vægtigste grunde til, at Hils din mor overhovedet eksisterer, fortæller Jesper Frølund Hansen:
“Vi lavede vores første ungdomsforestilling i 2012, og indtil da hørte LGBT+ primært voksenkunsten til. Men på det tidspunkt var en del unge begyndt at springe ud allerede i folkeskole, og det var et fundament for os at bygge videre på.”
“Men der var en klar mangel inden for børne- og ungdomsundervisningen på det her område, så det gav rigtig god mening at gå den vej,” supplerer René Benjamin Hansen.
“Lærerne værdsatte det i meget høj grad – der var stort set intet undervisningsmateriale til aldersgruppen, andet end det heteronormative. Seksualitetsundervisning er stadig et valgfag på seminariet, og det dækker stadig ikke LGBT+området godt nok. Med vores forestilling fik lærerne en referenceramme at bygge videre på,” siger Jesper Frølund Hansen.
Mobbeofre kan også spejle sig i LGBT+historierne
Med årene har Hils din mor oplevet, at børnene og de unge er yngre og yngre, når de bliver bevidst om deres seksualitet og kønsidentitet – hvilket i deres øjne gør det endnu vigtigere, at der eksisterer LGBT+kunst til børn og unge.
“Unge LGBT+personer skal også kunne spejle sig i kunsten – og resten skal have noget mere at vide om emnet. For oftest er det netop uvidenhed, der skaber fordomme. Vi kan også se på tilbagemeldingerne, at vores forestillinger giver et bedre sprog til alle – og at de, der føler sig udenfor, får bedre trivsel.,” mener Jesper Frølund Hansen.
“Vi laver jo faktisk oplysningsarbejde for børnene, allerede når de begynder i skolen, for vi tror på, at det kan gøre rigtigt gode ting for samfundet,” uddyber René Benjamin Hansen.
For Hils din mor er det nemlig ikke kun LGBT+unge, der føler sig udenfor – teatrets forestillinger skulle gerne ramme bredere end det, forklarer Jesper Frølund Hansen:
“Vi har LGBT+ som udgangspunkt, men i eftersnakken bruger vi altid eksempler, der er med til at brede snakken ud. Blandt børn og unge skal der ikke meget til at føle sig anderledes – det kan være hudfarve, hårfarve, kropsform og alt muligt andet. Man kan jo blive drillet for det mindste i folkeskolen. Vi ved, at de elever, der bliver mobbet, også kan spejle sig i vores forestillinger, og vi har også gode erfaringer med at spille for specialklasser.”
“Ja, vi hører det ofte efter forestillingen – vi formår simpelthen at skabe et trygt rum, hvor de tør bringe det op, at de føler sig anderledes,” fortæller René Benjamin Hansen.
Ingen af kritikerne havde set forestillingen
Derfor rammer det mildest talt truppen hårdt, når Hils din mor bliver udråbt som ‘pædofile’ og ‘groomere’, der ‘forsøger at seksualisere børn’, sådan som det ofte sker, når børne- og ungdomsteater har et LGBT+grundlag.
Senest skete det i forbindelse med et besøg på Færøerne, hvor Nordens Hus havde inviteret Hils din mor op for at opføre deres forestilling ‘En kænguru som dig’, der handler om, at alle er unikke, og at man ikke skal lytte til fordomme, men derimod danne sit eget billede af det, man møder. Nogle af landets politikere fik sat gang i en kampagne om, at forestillingen var med til at seksualisere børn og nogle mente ligefrem, at Hils din mor forsøgte at trække en særlig seksualitet ned over hovedet på børnene. Diskussionen bredte sig til kommunalbestyrelser og forældrenetværk – og landets skoleminister var ligefrem ude at advare mod Hils din mor.
“Der var ingen af dem, der kritiserede forestillingen, der havde set den eller vidste, hvad den handlede om, så på den måde understregede de jo bare forestillingens budskab om, at man skal danne sig sin egen mening. Og det viser, hvor vigtigt vores arbejde er. Men jeg er stadig ked af det, for vi tog derop for at lave forestillinger for en masse forskellige børn og unge, og så endte vi med kun at optræde for syv specialklasser,” forklarer Jesper Frølund Hansen.
“Det er så møgfrustrerende, for vores hensigt er at gå i dialog på trods af modstanden. Derfor er jeg også glad for, at skoleministeren tog imod vores invitation til at se forestillingen. Han sagde bagefter, at det, jeg havde fortalt under eftersnakken, gjorde stort indtryk på ham,” fortæller René Benjamin Hansen.
Det går den forkerte vej med accepten
At den kritiske skoleminister rent faktisk dukkede op og så ‘En kænguru som dig’ hører til undtagelserne, fortæller de to fra Hils din mor. For oftest står de aldrig ansigt til ansigt med kritikerne:
“Der er aldrig en voksen, der er kommet hen til os og har sagt, at det vi laver er forkert. Det er mennesker, der sidder og gemmer sig bag profiler på nettet, der er ude efter os. Så vi ryster det af os og går videre,” fortæller Jesper Frølund Hansen
Der er ingen tvivl om, at skuespillerne i Hils din mor i dag kan stå fast i de storme, der med jævne mellemrum rammer LGBT+truppen – men det er også noget, der er kommet af at have oplevet stærk modstand ad flere omgange:
“Da vi oplevede det første gang, kom det virkelig bag på os, og vi brugte enormt meget tid og energi på at følge det og snakke om det internt. I dag taler vi allerede inden en forestilling om, hvordan vi kan håndtere eventuel kritik, og hvordan vi kører eftersnakken. Vi forbereder os simpelthen på modstanden, fordi den nu er en realitet,” fortæller Jesper Frølund Hansen.
“Der er en tydelig antistrømning – det går den forkerte vej med accepten. Det er eksempelvis ikke mere end nogle dage siden, der blev slået en transkønnet kvinde ihjel på et hotel i København. Så det er vigtigere end nogensinde, at vi gør det her, for desto bedre bliver vi til at forstå hinanden. Hvis ikke der findes LGBT+kunst, så bevarer vi en status quo, hvor vi ikke lærer noget om hinanden,” mener René Benjamin Hansen.
‘En kænguru som dig’, der satte Færøerne i brand tidligere på året, er en fabel, der vender op og ned på de gængse normer for, hvad en klassisk fortælling plejer at indeholde, fortæller Hils din mor.
I et humoristisk univers omkring en cirkuskonkurrence, to optrædende unge rovkatte og deres træner, en homoseksuel boksende kænguru og en sjov prinsesse på slottet, fortæller ‘En kænguru som dig’ at vi alle er unikke og at man ikke skal lytte til fordomme, men derimod danne sit eget billede af det man møder på sin vej i livet.
Se teaser for forestillingen lige her