Det er ikke, fordi der er så stor forskel på virkeligheden og det, som nu 30-årige Christian Iversen havde forestillet sig, da han blev færdig på Scenekunstskolen i København i 2022.

Af Kristine Høeg

“Det er et marked med stor konkurrence om få stillinger – det vidste jeg på forhånd. Men jeg havde en ide om, at jeg ville være bedre forberedt. At min uddannelse ville fungere som en god håndværkeruddannelse og et blåt stempel, og jeg samtidig fik nogle af de kompetencer, der skal til for at klare sig i branchen. Det betyder, at det jeg fik med fra uddannelsen, er noget af det, jeg bruger mindst – fordi jeg ikke har fået den ensemblekontrakt, som jeg oplever, at skolen især er rettet mod.”
Som mange af sine nyuddannede kolleger er Christian gået i gang med at ‘efteruddanne’ sig selv: Skabe systemer, finde ud af hvilke veje der findes ind i branchen, lære teatrenes årshjul at kende – alt det der måske kan kaste en projektansættelse, en casting, en audition af sig.
“For mig var det stort at forstå de her ting, men det er jo ikke, fordi det er en hemmelighed. Hvorfor underviser skolen ikke mere i det? Tænk hvis vi havde fået den vejledning – og havde lært at lave en virksomhedsstrategi. Som det er nu, skal jeg oparbejde en masse nødvendige kompetencer, og det tager tid og energi fra at bruge mit fag til det, jeg er udlært til,” beskriver Christian Iversen, der med to opgaver siden dimissionen føler, at han kun lige har dyppet tåen i sit fag.
“Det er en dyr uddannelse, vi får, og hvis ikke vi bliver brugt, så er det godt nok en dårlig investering. Tilmed er både uddannelsen og hele branchen støttet af offentlige midler – så hvorfor taler vi ikke om, hvem der har ansvaret for at samle det nye talent op, udvikle det og sørge for, at det ikke forsvinder?”
Noget af det, som Christian Iversen har tænkt kunne være en hjælp for ham og andre nye i branchen, er en slags mentorordning:
“Jeg har flere, som jeg kan række ud til, men primært én mentor, som i sin tid hjalp mig med at læse op forud for optagelsen på skolen. Måske det kunne være en ide, at forbundet faciliterer en mentorkontakt – der må være nogen med erfaring og lyst til at hjælpe os med at skabe struktur og sætte realistiske mål og deadlines. Det vil være en kæmpe hjælp!”