Danmark dejligst? Ikke for udenlandske produktioner

Som optageland for udenlandske tv- og filmproduktioner sidder Danmark bagest i klassen, mener Benjamin Boe. For det at vi ikke tilbyder produktionsrabat gør, at både dygtige fagfolk og cool cash forsvinder til udlandet sammen med de store produktioner.

I sidste uge blev der afholdt et vigtigt og spændende arrangement, som vi i forbundet var medarrangører af. Emnet var produktionsrabatter i forbindelse med udenlandske indspilninger af film og tv i Danmark.

Vi er det eneste land i Europa uden et system, hvor staten giver rabat, når udenlandske producenter placerer tv- og filmproduktionen i landet. Vi har mærket effekten af den manglende ordning i flere år, hvor jeg også selv har været med i danske film, som er blevet produceret i andre lande end der, hvor historierne egentlig foregår – fordi de danske produktioner får rabat i andre lande, men ikke herhjemme.

Tilbage til det nylige arrangement, der blev faciliteret af DSF-bestyrelsesmedlem Birgitte Hjort Sørensen, og som samlede både branchefolk, erhvervsfolk og ikke mindst de politikere, der kan gøre det her ønske til virkelighed.

Politisk ser det ud til at være en ligetil beslutning. Regeringen synes, det er en god ide, og det gør oppositionen også. Liberale kræfter som Brian Mikkelsen og Jan E. Jørgensen, som ellers ikke er tilhængere af statsstøtte, mener, det vil være problematisk for branchens fremtid, hvis Danmark ikke går med på de vilkår, der er i det øvrige Europa. Og oppositionen – repræsenteret ved Danmarksdemokraterne og SF’s Charlotte Mølbak – deler bekymringerne.

Det gjorde stort indtryk på mig at høre om nogle af de gange, hvor produktioner er gået til andre lande. Men den største aha-oplevelse stod fotograf Rasmus Videbæk for. Han har fotograferet ærkedanske film som ‘Margrethe den Første’ og ‘Bastarden’. Begge er blevet produceret i Østeuropa, og den ‘udflytning’ af produktioner betyder, at vi oplever en ‘brain drain’ i Danmark. Når store filmproduktioner bliver optaget i udlandet, ser vi, at knowhow og ekspertise forsvinder ud af Danmark – hvilket videre betyder, at vi risikerer at miste evnen til at udføre det arbejde herhjemme.

Så udover at vi mister produktioner, der vil give arbejde og indtægt i Danmark, mister vi også den store faglighed, som ellers er et kendetegn for dansk filmproduktion.

Med den politiske opbakning – og en regering med flertal – håber vi virkelig på, at vi nu får indført en lignende rabatordning i Danmark. Det vil give os mulighed for at konkurrere på lige vilkår. Og så skal vi huske, at rabatten tjener sig selv hjem på to måder: Dels i de penge, der bliver brugt på at lægge produktionerne her, dels ved at give produktionen af dansk indhold bedre levevilkår. Jeg krydser fingre!