I søndags havde vi vores generalforsamling nr. 120 – og det var en rigtig god GF. Dels har der aldrig været så mange fremmødte, dels har vi fået en ny bestyrelse – og så fik jeg en tredje og sidste periode som forperson for jer og vores fantastiske forening. Det betyder mere for mig, end I aner!

Der var oprigtig god stemning på dagen, og vi fik uddelt hæderspriser til vores seniormedlemmer, som har lavet deres eget ‘actors studio’, og til Et større billede for deres fantastiske kampagne, hvor de med alternative plakater til kendte danske film skød det berømte glasloft ned og på kort tid fik debatten om inklusion og diversitet frem i allerforreste række. Fuldt fortjent!

To nye æresmedlemmer af forbundet
Vi fik også udnævnt to æresmedlemmer: Den første er vores tidligere direktør Anna-Katrine Olsen, som nu stopper som forperson for Copydan – vores store rettighedsorganisation. Jeg og medlemmerne skylder hende anerkendelse for både det kæmpe, uselviske arbejde for medlemmerne og for at være dialog- og konsensussøgende i sit arbejde, fordi hun ved at producenter og kunstnere ikke er hinandens modsætninger, men forudsætninger.

Den anden titel som æresmedlem gik til min forgænger, Katja Holm. Hun sagde engang til mig ‘vi skal huske, hvem vi står på skuldrene af’ – og det er præcis derfor, hun helt fortjent bliver hædret på denne måde. Fordi hun som leder gennem ni år gav alt i arbejdet for medlemmerne. Fordi hun fintunede DSF til et kunstnerforbund med fokus på løn, arbejdsvilkår og rettigheder. Og fordi hun skærpede vores internationale profil og samarbejde.

Det var optur både at hædre og ære disse ildsjæle og sige velkommen til den nye bestyrelse. Det vigtigste de næste par år bliver at pleje sammenhængskraften i forbundet – vores fælles identitet og solidariteten. Med Yousee-konflikten og flere overenskomster, som vi skal forhandle på plads, bliver der i den grad brug for sammenholdet og en fælles tro på den status, vi som fagforening har i kunsten og kulturen i Danmark.

Forrygende fest – ikke helt så meget mad
Jeg vil gerne slutte med at undskylde til dem, som ikke nåede at få mad på restauranten bagefter. Dels har vi aldrig tidligere oplevet, at så mange blev til festen, dels var restauranten ikke helt gearet til det. Men deres dj og barpersonale var cool, og da jeg gik hjemad, virkede det, som om der var en mægtig stemning. Og netop det, synes jeg, kendetegner foreningen og vores medlemmer. Vi får altid det bedste ud af det, og får vi ikke de kalorier, vi skal have, så har vi hinandens selskab.

Ingen kan slå vores vilje til at leve livet ned!