Det blev alle gode gange tre for forperson Benjamin Boe Rasmussen, der fik genvalg. Ellers blev der blandt andet diskuteret temaer som rettighedskonflikter, casting på bånd og kunstig intelligens på årets generalforsamling.
Af Jacob Wendt Jensen
Foto: Henning Hjorth
Vejret udenfor afspejlede det, der foregik indenfor i lokalerne i DGI-byen i København på årets generalforsamling 26. maj. Begivenheden begyndte i høj solskin, fortsatte med torden og regn, der endda en overgang udviklede sig til et regulært skybrud. Inden dagen igen sluttede i høj solskin.
De to bestyrelsesmedlemmer Mette Horn og Magnus Bruun bød med sædvanligt overskud velkommen til en stopfyldt sal – og til dem der fulgte med på livestream – med et ‘Velkommen til generalforsamling i 2024 i Dansk Skuespillerforbund’. Bagefter blev der klappet ad en pæn portion generalforsamlingsdebutanter, inden Susanne Elmark sang for på Albertes ‘Lyse nætter’.
Som noget nyt var mindestunden for årets afdøde medlemmer understøttet af en film af den type, som de også har til Oscar-uddelingen. Det gav ekstra tid til at mindes gode kolleger i alle aldre og fælde en tåre eller to. Det var et stærkt og bevægende øjeblik, og det ser ud til, at en ny tradition er skabt.
Et stolt fællesskab
Formandens beretning lå som sædvanligt tidligt i dagens program, og det blev en beretning præget af overskyet himmel og dystre horisonter til at begynde med, inden vejret vendte. Den 120. beretning på lige så mange generalforsamlinger gennem tiderne blev indledt med en erklæring:
“Selv om vi er en fagforening bestående af mange individuelle medlemmer, der hver for sig oplever at skulle løbe stærkt for at få arbejdslivet til at hænge sammen. Og selv om vi ikke altid er enige om, hvilken vej der er bedst at løbe, ligger det dybt i vores faglige dna, at vi først og fremmest er et fællesskab. Et fællesskab, der gør os stolte. I forhold til de fleste fagforbund, jeg kender, hører det til sjældenhederne, at der er medlemmer, der melder sig ud. Den sammenhængskraft gør os til en stærk og troværdig samarbejdspartner i branchen og sikrer, at vi fortsat kan tage kampen op, når vi møder store udfordringer. For verden brænder. Både bogstaveligt talt – og i vores branche.”
To skyer i horisonten
Seneste nye store konflikt er YouSee, der har meddelt, at de ikke vil betale, hvad de hidtil har gjort for de kreatives rettigheder.
“YouSee har opsagt alle vores rettigheder. De sælger altså stadig vores produkter, men afregner os ikke. YouSee øger deres egne priser igen og igen, samtidig med at de vil betale 75 pct. mindre, end de gjorde før. De er gået til domstolene, mens vi vil gerne finde en midlertidig løsning, så sagen risikerer at trække ud. Men vi står sammen med producenterne og tv-stationerne. Kampen om og for vores rettigheder stopper simpelthen bare aldrig,” opsummerede Benjamin Boe Rasmussen.
Over os er også de følger kunstig intelligens – eller AI – kan få for scenekunstnere.
“Vi skal først og fremmest lige huske, at AI er en teknologi og ikke et selvstændigt tænkende monster. Vi skal derfor overveje, hvordan vi bruger teknologien til vores fordel. Dele af vores branche oplever store ændringer. For eksempel inden for dubbing – og udviklingen går meget hurtigt. Som forbund vil vi løbende følge med og sikre, at vi udvider jeres digitale værktøjskasse. Samtidig arbejder vores utrættelige jurister med problemerne, og vi følger med i, hvad der sker – både i EU og længere ude i verden.”
Lønnen er for ringe
Af landvindinger fra året, der gik, blev nævnt kulturbidraget. Og så har der i det forløbne år været fokus på børns forhold i film- og tv-produktioner, hvilket har betydet, at de er skrevet ind i filmforliget.
“Gennem et stort tværgående samarbejde har vi taget de første vigtige spadestik til en reel afdækning af lønforholdene blandt danske kunstnere som samlet faggruppe. Ikke overraskende ser lønstatistikkerne for danske kunstnere ikke superpositive ud, når vi sammenligner os med resten af befolkningen. Og forskellene bliver endnu tydeligere, når vi sammenholder tallene med vores afdækning af lønforskelle på tværs af køn blandt skuespillere og musicalperformere. Der er, uden at sige for meget, et kæmpe løngab mellem mænd og kvinder i vores branche,” sagde Benjamin Boe Rasmussen.
Han roste også medlemmerne for at være aktivistiske på området og fremhævede den gode modtagelse af en stribe medlemsevents og netværksarrangementer om blandt andet agenter og det allestedsnærværende AI.
Tre år mere
Formandens beretning blev godkendt, og på generalforsamlingen blev det samtidig også besluttet – for første gang i ti år – at hæve kontingentet med tre pct. Det svarer til en stigning på knap 17 kroner om måneden for et fuldgyldigt medlem. Sekretariatet løber hurtigere, og opgaverne bliver flere.
Benjamin Boe Rasmussen blev også genvalgt for sin tredje – og dermed ifølge vedtægterne sidste – periode, der vil bringe hans periode som formand op på ni år. Han kvitterede for de stående ovationer ved at sige:
“Tusind tak skal I have. Det var virkelig overvældende. Jeg er glad for, at I ikke vil have en anden endnu. Vi har været igennem nogle gigantiske kriser, mens jeg har været forperson. Nu handler det om at pleje vores sammenhængskraft og selvværd. Den næste strategi bliver min sidste.”
Mofibo og miljø
Både efter formandens beretning og under punktet ‘eventuelt’ var spørgelysten stor. Her følger et uddrag af, hvad der blev snakket om.
David Bateson foreslog, at man, for at imødekomme misbrug af skuespillernes stemme via AI, kunne sætte en sætning ind i kontrakterne, hvor der står ‘i kan ikke fremover kopiere denne stemme uden tilladelse’. Forslaget blev sendt videre til forbundets jurister.
Christiane Bjørg Nielsen havde en opfordring til bestyrelsen:
“Jeg er meget optaget af det med klimaet, som vi også skal have tænkt ind i vores fag. Kunne forbundet presse producentforeningen og sige, at vi er interesseret i at lave miljøvenligt arbejde?”
Benjamin Boe Rasmussen svarede:
“Vi kigger på et initiativ i den engelske filmbranche, hvor man er kommet lidt mere frem på banen. Jeg tager din indvending til mig, og jeg skal nok gøre det mere tydeligt, hvordan vi arbejder på området.”
Bjørg Nielsen spurgte også, hvordan det stod til med at forbedre aftalerne med Mofibo. Blandt andet til udsigter for bedre royalties. Boe Rasmussen svarede, at forbundet gerne ville forbedre aftalerne med Mofibo, men tilføjede, at de efter AI’s fremkomst nu pludselig ikke længere har så travlt med at mødes.
Skuffelse over Det Kongelige Teater
Der opstod herefter en længere debat om, hvor vidt det er rimeligt, at Det Kongelige Teater i forbindelse med casting til en ny musical har bedt skuespillere om at uploade castingbånd med to sange.
Gaia Victoria Muñoz Rosberg sagde blandt andet:
“Jeg er skuffet over Det Kongelige Teater. Man ved ikke, hvad man ansøger om, og der er heller ikke engang playing age eller voice range ved åbne auditions. Det kunne bestyrelsen godt gøre noget ved. Man skal selv uploade, og det bruger vi fire timer på – og der er måske 200 ansøgere – det er 800 timer, vi alle sammen yder uden at få noget.”
Andre var bekymrede over, om materialet overhovedet bliver gennemgået, når der er så meget. Benjamin Boe Rasmussen manede:
“Det er meget problematisk, og vi er i dialog med deres HR-repræsentant. Det er noget nyt, at de laver selftapes på sceneområdet, og vi må finde ud af, hvad baggrunden er. Vi må gå til det med åbenhed og nysgerrighed.”
Inden der var spisning og fest, sang de fremmødte ‘Du kom med alt det, der var dig’ af Jens Rosendal og Per Warming. Det var der heldigvis mange medlemmer af Dansk Skuespillerforbund, der gjorde i år. Kom med det, der er dem.
Årets to nye æresmedlemmer har i mange år arbejdet sammen i Dansk Skuespillerforbund. De to er tidligere sekretariatschef Anna-Katrine Olsen og tidligere forperson Katja Holm.
Om tidligere sekretariatschef Anna-Katrine Olsen sagde forperson Benjamin Boe:
“For et par år siden stoppede du efter ni år som sekretariatschef, og du har været afgørende for udviklingen. Du er uddannet jordemor og jurist, hvilket jo er en vanvittig cocktail. Da du sagde, du ville prøve noget andet, frøs mine nosser til is. Kim og jeg havde det, som om vi skulle flytte hjemmefra, og hvordan fanden skulle det nu gå? Vi slap dig dog ikke helt, for du fortsatte som forperson i Copydan. Heldigvis da. Her har du været garant for et stærkere samarbejde. Du skabte ro med Producentforeningens Jørgen Ramskov. Nu stopper du der, og det giver os anledning til at hylde dig. Du har stillet dig til rådighed. Du har været modig og uforfængelig og stærk. Dem du stiller dig til rådighed for i fremtiden, de er fandeme heldige.”
Til det sagde Anna-Katrine Olsen:
“Jeg er for jysk til at mene, jeg skal have en pris for noget som helst, men jeg er glad for at blive en del af jeres fællesskab.”
Om tidligere forperson Katja Holm, sagde Benjamin Boe Petersen:
“Vi skal huske dem, vi står på skuldrene af, sagde du engang til mig. Og det er præcis derfor, du skal være æresmedlem. Du moderniserede vores forbund. Dels ved at flytte fra et hus på Frederiksberg til Tagensvej. Og du gjorde dig tilgængelig for medlemmerne. Man kunne få fat på formanden i døgndrift. Du blev også vicepræsident i FIA. Du skal have meget stor tak for, at du var formand i ni år. Du skal skrives ind i historiebøgerne, så du bliver husket for alt det, du stod for.”
En rørt Katja Holm takkede:
“Det var ikke altid nogen let opgave, men det var virkelig, virkelig meningsfuldt. Fagforening er, at vi ikke er helt alene. Heller ikke når vi er det. Det er bevægende at se solidariteten blomstre. Vi har klaret os, og vi er her endnu. Vi kan gå ud og arbejde som individualister med et stærkt fællesskab i ryggen.”
To medlemmer havde fra og med i år valgt at stoppe i bestyrelsen – nemlig Christine Exner og Philippa Cold – så de fik klapsalver med hjem fra generalforsamlingen. Det fik Søren Ruby også for sin tid i bestyrelsen. Han opnåede ikke genvalg denne gang.
Genvalg fik til gengæld Max Emil Nissen, Jakob Fauerby, Susanne Elmark, Peder Holm Johansen, Mia Lerdam, Linnea Voss og Per Scheel-Kruger. Alle tre nyopstillede kom med i bestyrelsen, og de vil – ifølge deres kandidattale – arbejde for følgende:
Christian Damsgaard, operasanger:
“Jeg stiller op, fordi der kun er 200 operasangere som medlemmer ud af 2.300 medlemmer. Vi er dermed underrepræsenteret. Jeg har regnet ud, at vi skal være 2,76 operasangere i bestyrelsen, og det er vi ikke i øjeblikket. På vores område er der eklatant mangel på overenskomster, og faste aftaler, og det går alt for langsomt.”
Morten Lindemann Olsen, musicalperformer:
“I de 12 år jeg har været i branchen, har jeg fået en masse kontrakter med en nedadgående tendens. I Musicaludvalget kører vi derfor nu med Messenger-tråde, hvor vi kan tale sammen, inden vi skriver under på kontrakterne. Jeg vil gerne styrke vores erhvervsimage – og det skal vi gøre ved mere tværfagligt samarbejde.”
Thomas Chaanhing, skuespiller og musicalperformer:
“Jeg har lavet alt fra musical, speak, dubbing til film og tv på det sidste. Jeg har ikke den erfaring, I andre har, men jeg ved, at i Sveriges skuespillerforbund er der ingen solidaritet, så det er mit skræmmebillede.”
Benjamin Boe Rasmussen kunne fortælle, at en af de første ansøgninger om støtte han havde set, var fra en gruppe ældre skuespiller, der ville opføre ‘Pelle Erobreren’ på Bornholm:
“I tog derover, overnattede på vandrehjem og gav den gas. Siden så jeg jeres ‘Kat på et varmt bliktag’, det var rørende og sjovt. I er repræsentanter for en bølge af aktivisme blandt de ældre, og nu har I været i gang i ti år. Det er fornemt.”
Jarl Forsman, initiativtager til truppen kvitterede ved blandt andet at sige:
“Hvilke metoder bruger vi? Det spørgsmål hører jeg ofte. Vi ER metoden! Vi bruger hinanden som sparringspartnere. Vi gør alt det, vi ikke har fået lov til i et professionelt arbejdsliv. Det er vores teaterskole. Vi leger med vores erfaringer.”
Dagens anden hæderspris gik til Laura Allen Müller, Sandra Yi Sencindiver, Malaika B. Mosendane, Şiir Tilif og Dorcas Joanna Hansen. De er iniativtagere til kampagen ‘Et større billede’, hvor de med en lang stribe andre skuespilleres hjælp viste alternative udgaver af, hvordan castet i tre store danske film kunne have set ud, hvis den etniske repræsentation havde været i orden.
Mosendane, Tilif og Hansen var mødt for at blive hyldet. De skulle hilse fra de to andre og sagde i øvrigt:
“Det er en kæmpe ære, og det er vildt vi står her halvandet år senere, når vi frygtede vi ville blive blacklistet og alt var glemt to uger efter. Og mange tak fordi I som forbund støttede os uden helt at kende indholdet af vores projekt.”
Traditionen tro blev der uddelt filmlegater til en flok af de ældste medlemmer, der har været med i film, fra før rettighedssystemet blev opfundet.
I år var det Ulf Pilgaard, Annie Birgit Garde, Lars Høy, Paul Hüttel, Susanne Jagd, Ulla Jessen og Michael Lindvad, der ikke kunne være til stede.
Tre medlemmer var mødt op, og de takkede blandt andet med de følgende ord:
Jytte Abildstrøm:
“Jeg er så taknemmelig. Jeg er lige fyldt 90 år. Mine forældre var så geniale, at de opdrog lille Jytte med konsekvensen af ordet og handlingen. Derfor har jeg siden 1987 holdt omkring 6.000 foredrag, og jeg bliver ved, så længe Gud vil, og skoene holder. Hver dag tager jeg lige to minutter og siger til mig selv ‘vi skal have en smuk verden – det kan kun blive bedre fremover’.”
Lone Hertz:
“Tak for endnu en gang at have gjort mig til modtager af et filmlegat. Jeg ved ikke, hvordan I bærer jer af med at give mig alle de legater. Jeg vil gerne skrive tre bøger, og det tager mig to år at skrive en bog, så jeg har brug for pengene. Tak for grunkerne, venner.”
Lisbet Dahl:
“Jeg er meget glad og meget lykkelig, for er der noget, man altid kan bruge, så er det penge. Jeg arbejder med en Tivolirevy lige herovre, og i dag har vi lavet vores rækkefølge, og for dem der kender noget til revy, kan den være forskel på en god og en dårlig revy. Og vi giver ikke fribilletter.”