De amerikanske skuespilleres rettigheder i forhold til AI stod i centrum af sidste års langvarige SAG-AFTRA-strejke – og det var der god grund til. For efter at have fulgt teknologiens udvikling siden 2017, vidste det amerikanske skuespillerforbund, at det var nødvendigt at få lavet en AI-aftale, fortæller organisationens danske seniorkonsulent Katja Holm.
Af Kristine Høeg
Bragt i Sceneliv #2 2024
Det er ikke ofte, at en fagforeningsstrejke på den anden side af kloden rammer de danske nyhedsudsendelser, men da de amerikanske skuespillere sidste år gik i strejke, gav det genlyd over hele kloden. De store navne stillede sig side om side med mindre kendte ansigter og alle baggrundsskuespillerne – og der blev de stående, indtil der blev indgået en fair aftale med producenterne. Solidariteten og udholdenheden betalte sig – og i dag står det amerikanske skuespillerforbund, SAG-AFTRA, med en aftale, der med Katja Holms ord er god aftale, der kan fungere som det første læhegn mod en teknologi, der kommer bragende, uanset om vi vil det eller ej.
SAG-AFTRAs arbejde med AI var begyndt allerede i 2017 – lidt før Katja Holm, tidligere formand for Dansk Skuespillerforbund, kom ombord som seniorkonsulent. Hun blev en del af den arbejdsgruppe, der skulle holde øje med udviklingen af AI og andre teknologier under udvikling i underholdningsindustrien – eller Performance Capture, som det hed dengang.
“Arbejdsgruppen begyndte egentlig som et informationsforum under det internationale skuespillerforbund, FIA, skabt i samarbejde med de britiske og canadiske søsterforbund. Ideen var at udveksle erfaringer og finde ud af, hvordan vi hver især oplevede teknologiens udvikling. Den var et helt andet sted, da vi begyndte – det var CGI, som vi jo har vænnet os til nu. Man copy-pastede statister og var så småt begyndt på cyberscanning af skuespillere, men vi var stadig usikre på, hvad det ville blive til. På andre områder i vores fagforening undersøgte vores medarbejdere brugen af deepfakes for at se, hvordan de kunne påvirke medlemmernes arbejdsvilkår. Omkring 2020-2021 stod det klart for os, hvad teknologien indbefattede, og det var her, SAG-AFTRA begyndte at arbejde for at indgå en aftale med producenterne,” fortæller Katja Holm, der som seniorkonsulent bl.a. arbejder med internationale arbejdsgrupper og projekter samt SAG-AFTRA på europæisk plan.
Deepfakes og ‘kreative’ producenter
Der er ingen tvivl om, at film- og tv-branchen har taget imod AI med åbne arme – men handler det bare om at lave billige film og tv-serier, eller er der også et kreativt aspekt i det?
“Det er rigtigt nok, at udviklingen er gået ekstremt hurtigt, men på nuværende tidspunkt er det heller ikke en billig teknologi. Vil du som producent lave noget, der er troværdigt, så koster det virkelig mange penge. Så selv om producenter altid har været optaget af at gøre tingene hurtigt og effektivt, så tror jeg også, at filmmediet altid har været nysgerrigt – helt fra dengang, vi gik fra stumfilm til talefilm, fra sort-hvid til farve, Panvision, HD, bedre lyd. Branchen og SAG-AFTRA har altid udviklet sig, og det er en del af vores fælles dna.”
Hos SAG-AFTRA ser man både risici og muligheder i AI-teknologien:
“Det har aldrig været vores intention at holde det væk fra branchen eller at gå efter et forbud – AI er kommet for at blive, og der er også udviklingsmuligheder i det for vores medlemmer. Men bliver det brugt ufornuftigt eller ligefrem uetisk udgør det en potentiel risiko. Det handler ikke kun om kopier eller kunstig fremstilling uden beskyttelse af rettigheder – der er også en risiko for, at vores medlemmer reelt kan komme til at konkurrere med sig selv som digital reproduktion,” siger Katja Holm, der også nævner især deepfakes brugt i fx porno eller som politisk reklame og lige lovligt ‘kreative’ producenter uden for producentsammenslutningen som noget af det, hun frygter – og som er en del af årsagen til, at det var så vigtigt for SAG-AFTRA at få en aftale igennem på AI-området.
Nej tak til aftale om AI
Men som vi ved nu, havde arbejdsgiverne i Hollywood og omegn ikke lyst til at indgå en aftale med hverken manuskriptforfatterne eller SAG-AFTRA, så forhandlingerne strandede, og det førte altså til næsten fire måneders strejke.
“AI blev et af hovedpunkterne, for det var et af de emner, som arbejdsgiverne afviste – de ville simpelthen ikke have noget med det at gøre. I lyset af den teknologi var det ekstremt vigtigt for os at få skabt sikkerhed for vores medlemmer med bl.a. informeret samtykke, fair kompensation for enhver brug af AI samt ordentlige rammer for de fremtidige arbejdsvilkår. Vores udgangspunkt med aftalen var simpelthen at sikre vores medlemmer en række rettigheder, inden det for alvor går løs med brugen af AI,” forklarer Katja Holm. I november 2023 kunne SAG-AFTRAs præsident, Fran Drescher, så endelig fortælle, at der nu var indgået en aftale – med AI som et af de centrale aftaleområder.
Informeret samtykke, fairbetaling og faste møder
“Aftalen indbefatter vores fundamentale betingelser om informeret samtykke og fair kompensation for brugen af replikaer – også til senere brug. Samtidig forpligter producenterne sig, ifølge aftalen, til at afholde halvårlige møder med SAG-AFTRA, så vi kan følge med i deres arbejde med AI og holde øje med, hvordan og hvilken vej udviklingen går. Den transparens er vigtig, så vi hele tiden kan sikre, at aftalerne dækker det, de skal – og igen være med til at sikre jobmuligheder for vores medlemmer,” fortæller Katja Holm, der godt er klar over, at der stadig vil være selskaber, der vil forsøge at gør noget andet end det, der står i aftalen:
“Der vil altid være nogle, der kan finde et eller andet smuthul – det er der i forbindelse med de fleste aftaler og overenskomster. Det er så her, lovgivningen og ophavsret kommer ind i billedet.”
Hun er klar over, at AI-teknologien buldrer frem mod skuespillere verden over, men vurderer også, at den nye aftale for nu er det, der skal til:
“Jeg er overbevist om, at vi fik lavet aftalen i tide i forhold til udviklingen. Det ville reelt have været vanskeligt at lave det her ‘læhegn’ tidligere, fordi vi ikke rigtig vidste, hvad AI var eller blive til. Vi har haft brug for, at arbejdsgruppen, vores tech-researchmedarbejdere og medlemmer indhentede viden og blev klogere, før vi formulerede vores krav. Og så er det her, vores halvårlige møder med producenterne er vigtige, fordi vi kommer til at kunne bruge dem til at sikre, at aftalerne følger med den teknologiske udvikling.”
Hvad kan du gøre, nu hvor AI buldrer mod branchen? Katja Holm er klar med tre gode råd!
① Meld uetiske oplevelser til forbundet
Hver gang du oplever noget nyt i forbindelse med AI, så meld det ind til forbundet. Og sørg altid for, at du får mulighed for at give samtykke. Du må aldrig acceptere det, hvis en producent siger ‘vi gemmer bare lige din stemme og dit billede for en sikkerheds skyld – vi kommer ikke til at bruge den’.
② Bliv klogere på AI
Sæt dig ind i emnet – tal med kollegerne, lyt til SAG-AFTRAs podcast, læs artikler. Når du forstår AI bedre, kan det tage brodden af frygten og gøre, at du bedre kan navigere i den nye virkelighed.
③ Find din digitale niche
Brug din viden inspiration – spørg dig selv ‘hvis det her er fremtiden, hvad gør jeg så?’. Måske kan du finde en ny niche eller sælge brudstykker af dig selv til AI-brug, som du selv definerer. Med vores aftale har vi netop givet SAG-AFTRAs medlemmer retten til deres eget digitale produkt.
Hvem tager magten over den førerløse bil?
Benjamin Boe kigger på virkeligheden med AI i branchen lige nu – og i fremtiden. Og han ser både muligheder og trusler.
“AI er min sparringspartner”
For DSF-medlemmet Joel Hyrland er AI blevet en arbejdshest og en sparringspartner, der hjælper ham med at finde retning i sit arbejde og med at arbejde mere effektivt – men han er godt klar over, at hans begejstring for den nye teknologi ikke er lige stor hos hans kolleger.
“Jeg tror på, at der er brug for den menneskelige faktor”
Skuespilleren Mads Korsgaard blev hyret til en værtsopgave, men manuskriptet var både transskriberet og oversat med AI – og det var ubrugeligt. Det gav ham dobbelt så mange dage på jobbet, men han mener stadig, at der skal være et levende menneske bag teknologien.
“Jeg kommer aldrig til at lave en AI-stemme igen”
Anneline indspillede en stemme til et stemmestyret produkt, men pludselig dukkede hendes stemme op i en sushirobot, en kommunalvalgsreklame – og i pornografisk materiale. Hun fortæller historien og beskriver, hvordan hun har mistet magten over sin stemme.
AI-eksperten: “Tænk på dig selv som både et analogt og et digitalt produkt”
Kom bag om AI sammen med eksperten Christiane Vejlø og få gode argumenter for, hvorfor vi ikke kan undvære mennesket.
Juristen: “Overenskomsterne beskytter allerede nu mod AI”
Selv om teknologien er ny, er der allerede masser af overenskomst- og kontrakttekster der beskytter dig mod misbrug. Maj Hagstrøm rådgiver dig lige her.