Som skuespiller var Julie Carlsen vild med det varierede freelanceliv, og det er den glæde, hun som uddannelsesleder forsøger at videregive til de studerende på Scenekunstskolens afdeling i København. Samtidig ved hun, at det er vigtigt at tale om den virkelighed, der rammer efter sommeren – selv om det er svært at gøre uden at fratage dem håbet.

Af Kristine Høeg

Hvad er et godt skuespillerliv? Der er helt sikkert lige så mange svar, som der er skuespillere. Men uanset om de nyuddannede, Sceneliv har talt med i dette tema, kommer fra en af afdelingerne på Den Danske Scenekunstskole, en privat dansk uddannelse eller en udenlandsk skole, er ønsket i hvert fald stort set det samme: At blive en fast del af et teaterensemble.
Hos Julie Carlsen, der er ansvarlig for skuespiluddannelsen på Scenekunstskolen i København, er et godt arbejdsliv dog først og fremmest et arbejdsliv, hvor en skuespiller laver store, små, fine, mærkelige og forskellige ting, hvor de underviser, og hvor de selvproducerer. Og hvor de næsten med garanti også har perioder uden arbejde.
“Jeg har selv været fastansat skuespiller, og så har jeg været freelancer i 30 år – og jeg elsker virkelig freelancelivet. Jeg synes, det er en gave at beskæftige sig med at fortælle mange forskellige historier til andre mennesker – og jeg gør mit bedste for at uddanne de studerende til at blive gode til lige præcis det. Men jeg vil også gerne nedbryde ideen om, hvad der er fint, og hvad der ikke er. Et godt arbejdsliv er i mine øjne et, hvor man laver alt muligt. Derfor forsøger jeg at opdrage vores studerende til at nyde en bredde i deres fag,” forklarer Julie Carlsen
Den bredde inkluderer som nævnt også, at det går op og ned – og måske især ned, når man er nyuddannet:

Perioder hvor telefonen ikke ringer
“Jeg oplever, at der ofte går tre til fem år, før vores nyuddannede får skabt et stabilt freelanceliv, og det kræver selvfølgelig tålmodighed,” fortæller Julie Carlsen, der egentlig er tilfreds med den måde, Scenekunstskolerne forbereder de kommende skuespillere på den virkelighed, der venter på den anden side af eksamensbeviset:
“Jeg synes, vi forsøger at klæde dem på til, hvad der kan ramme dem. Vi er jo tvunget til at tale om det svære – ikke så meget, som de er – men omvendt vil jeg også meget nødigt tage håbet fra nogen. Det ville være tarveligt at sige til de studerende, at det måske ikke er dem alle, der lever af det her om fem år.”
“Jeg oplever dog, at de studerende godt ved, hvordan det ser ud, men også at de siger ‘nu ser jeg, hvad der sker’, og så er det først i september, når der ikke er sket noget, at det rigtigt rammer dem. Men med vores fag accepterer vi også, at der kan være perioder, hvor telefonen ikke ringer – og det er sindssygt hårdt.”
Undervejs i interviewet nævner Julie Carlsen dog, at hun godt kunne tænke sig at finde tid i uddannelsesplanen til nogle dialogmøder:
“Vi hiver ofte folk ind, der har masser af arbejde, men det kunne være fedt, at de studerende også møder nogle af dem, der er i branchen, men som ikke rigtigt har så mange opgaver. Måske de kunne give nogle oplæg og tale med de kommende dimittender om, hvad der venter.”

Formålet med entreprenørskab
Det er blandt andet faget entreprenørskab, der skal forberede de studerende på freelancelivet; det er her, de lærer om at producere selv, at søge fondsmidler og alt det andet, der skal til for at skabe noget fra bunden.
Nogle af de nyuddannede fortæller dog, at de har oplevet den undervisning som mindre grundig; at det mest var en eftertanke i forhold til den anden undervisning. En tidligere elev fra Scenekunstskolen i København fortæller ligefrem, at han oplevede at få at vide, at han ikke skulle bekymre sig om tiden efter uddannelsen, så længe han gik på skolen, mens en anden er ærgerlig over, at de ikke arbejdede med egne bachelorprojekter i forbindelse med for eksempel fondsansøgninger, men i stedet blev præsenteret for gamle ansøgninger.
“Entreprenørskabfagets grundtanke er netop at lære de studerende at komme fra ide til færdig forestilling – at hjælpe dem med at finde deres egen stemme. Det har været et vigtigt
fag siden 2016, hvor skolen blev en BA, så hvis der er nogen, der oplever, at de ikke er blevet undervist i det, er det i hvert fald noget, vi skal kigge på,” mener Julie Carlsen, der dog understreger, at bachelorprojektet ikke nødvendigvis behøver at være en forestilling – og at det derfor ikke vil give mening at sige, at man altid skal arbejde med sit bachelorprojekt hele vejen gennem entreprenørskab.
Men hun kan ikke genkende, at de studerende ikke må arbejde med deres egne projekter:
“Det er rigtigt, at nogle laver en færdig forestilling, mens andre vælger en mere undersøgende og abstrakt opgaveløsning. De studerende bliver bedt om at skrive deres egne fondsansøgninger i undervisningen, for hovedformålet er at klæde dem på til at kunne det her. Og jeg har da også en billet liggende her på mit skrivebord til en forestilling, der er en videreudvikling af et bachelorprojekt fra Aarhus, der nu bliver opført i København.”

Inspiration fra udlandet
Da Scenekunstskolen i sin tid blev en BA, skete det for at sidestille den danske og de udenlandske skuespilleruddannelser. Det har – mener Julie Carlsen – bidraget til, at det er blevet nemmere at komme til Danmark med en uddannelse fra et andet land. Men hun ser også en anden afledt effekt, som vil kunne komme de nyuddannede skuespillere til gode – en som flere af dem også selv har bemærket:
“Jeg synes, der er kommet flere open calls i Danmark, og her tror jeg, branchen har ladet sig inspirere af udlandet, der har en langt større tradition for de åbne auditions. Selvfølgelig er det en længere proces, men jeg tror på, at jo flere der oplever, at det bærer frugt, desto mere vil man bruge den fremgangsmåde.”
Noget andet, som Julie Carlsen vil fremhæve, er skuespillerforbundets teaterchefsaudition, som hun anbefaler nyuddannede at deltage i:

Det er ikke nok at sende mails
“Det med at sætte tv- og filmstjerner på scenen er desværre en del af hele vores måde at lave kulturliv på, fordi teatrene er så afhængig af at sælge billetter. Og det er selvfølgelig ikke smart, når man er nyuddannet. Derfor er jeg også meget glad for forbundets tiltag med at lave teaterchefaudition.”
“For teatercheferne siger, at de har brug for at se folk spille, hvis de skal hyre dem – det er ikke nok bare at sidde og sende mails.”
Ikke fordi mails ikke kan være effektive, forklarer Julie Carlsen, men det er vigtigt, at du som ny har noget konkret at sende. Og så er vi tilbage ved det med at være selvproducerende:
“Lav noget sammen med nogle af dine kolleger, som du arbejder rigtig godt sammen med. Kontakt de åbne scener og stil jer op og spil i en uge, hvor I betaler det, det koster – og inviter så alle dem, I gerne vil have ser jer. Det er sådan, du bliver synlig i faget.”