Kan du høre det? Radioteatret er tilbage!

Danmarks Radio var i over 90 år hørespillenes højborg, men nu har teatre rundt om i landet genopdaget muligheden for at producere teaterforestillinger baseret på lyd alene. Mød nogle af frontløberne her.

Af Ulla Abildtrup
Bragt i Sceneliv #1 2024

Det kan godt være, at DR har nedlagt hørespillene – eller Radioteatret, som det også hed – men inden for de senere år er der kommet gang i mikrofonerne igen. Uden for Statsradiofoniens mure.
I 2015 blev AKT 1 født, og det er kendetegnet ved at producere stykker i den oprindelige radiodramaform, hvor det hele bliver optaget onetake-live – tilgængelig som podcasts.
Andre teatre eksperimenterer med forskellige former for hørespil – eksempelvis opførte Husets Teater i 2019 ‘Find Vahid’, hvor publikum blev samlet foran en tom scene, og forestillingen udspillede sig som en række lydoptagelser med og om en forsvunden flygtning.
Line Knutzon skrev radiodrama allerede i 1990’erne, og i 2021 opførte Betty Nansen Teater hendes hørespil ‘Søborggruppen’, mens Mungo Park i samarbejde med Radio Loud har produceret flere podcasts med lydfortællinger.
Senest har Nørrebro Teater udgivet lydkomedien ‘SPIRITUAL WALKS’ i fem afsnit. Der er tale om et stykke nyskrevet dansk dramatik udviklet via teatrets udviklingspulje. Formatet er med teatrets ord ‘skabt for at sende morskab med mening ud til hele landet. Og ikke mindst med visionen om at lade fok smitte hinanden med latter udenfor teatrets mure.’.

Skuespiller – men kun med stemmen
Flere teatre arbejder med lydvandringer, ard Teater, som blandt andet har produceret forestillingen ‘Mod lyset’, hvor man går rundt på Nørrebro med Casper Erics stemme i ørerne.
Aarhus Teater har udgivet en række podwalks, senest ‘10.000 skridt’, som udfordrer lytternes oplevelser af, hvad der foregår bag facaderne, mens de går rundt i byen. Skuespiller Marie Marschner binder det hele sammen:
“Det var virkelig sjovt og en helt anderledes måde at arbejde på, fordi jeg kun havde stemmen at arbejde med. Selve instruktionsdelen var meget minutiøs, instruktøren kunne fx finde på at bede mig om at smile på ét bestemt ord, og så forandrede stemningen sig med et fra farlig til tryg.”
Marie Marschner har siden indspilningen tænkt mere over detaljerne i stemmen, når hun arbejder på scenen:
“Jeg er blevet mere bevidst om, at de helt små stemmenuancer kan være betydningsfulde som supplement til mit fysiske arbejde og alt det andet, der foregår visuelt på scenen.”

Fra scene til øre
På turneteatret Møllen, der holder til i Haderslev, opstod ideen om en lydforestilling, da corona lukkede teatrene, fortæller teaterchef Nikolaj Mineka:
“Corona såede et frø. Vi er et teater, som hele tiden søger udvikling, og her var en mulighed for at tænke nyt i forhold til tilgængelighed for brugerne. Samtidig kunne vi dels holde kontakten med vores faste teatergængere, dels møde et nyt publikum.”
Møllen havde haft monologen ‘Grænsevogteren’ på repertoiret i 2016, og i samarbejde med virksomheden Sans-1, der producerer podwalks og podcasts, videreudviklede teatret stykket til en lydforestilling, som fik premiere sidste forår.
“‘Grænsevogteren’ er en dramatisk historie baseret på autentiske begivenheder, som fandt sted i vores nærområde. Derfor udviklede vi to udgaver af lydforestillingen. Den ene kan lyttes hjemme i sofaen, den anden er målrettet et publikum, som for eksempel en gymnasieklasse, der bevæger sig rundt på de steder ved Gendarmstien, hvor handlingen fandt sted under Anden verdenskrig,” forklarer Nikolaj Mineka.
Ligesom i 2016 spiller Ole Sørensen den alvidende fortæller og beretter om danskeren Svend Paludan-Müller, der kommer i skudduel med en gruppe tyskere. Men hvor han på scenen spillede alle roller, er han i lydforestillingen sekunderet af blandt andre Asger Reher og Bodil Jørgensen.
“I den oprindelige forestilling ændrede jeg bare lidt på stemmen og talte fx sønderjysk eller fynsk for at illustrere de andre roller, men manuskriptforfatteren ønskede at tydeliggøre fortællingen i lydudgaven ved at inddrage flere skuespillere,” fortæller Ole Sørensen.

Tror på synergieffekt mellem scene og lyd
“Som barn hørte jeg Radioteatret med mine forældre og sad med øret helt inde i apparatet, så intenst var det, når vi for eksempel lyttede til ‘Mordets melodi’. I lydudgaven af ‘Grænsevogteren’ forsøger jeg at skabe samme stemning ved at gå både ind i hovedpersonens psyke og helt tæt på mikrofonen. Det fungerer enormt godt kunstnerisk og var skidesjovt at lave, selv om jeg til enhver tid vil foretrække at stå på en scene,” indrømmer Ole Sørensen.
Forestillingen varer en time, men du kan selvfølgelig pause den undervejs. Lyt eksempelvis til forestillingen i appen Useeum, hvor du også får adgang til et kort, som guider dig rundt i landskabet.
“Lige nu overstiger udgifterne til lydforestillingen langt indtægten, men vi ser det som en langsigtet investering og planlægger at producere en lydforestilling om året. Personligt foretrækker jeg scenekunst med skuespillere på scenen og publikum i salen. Men jeg ser det ikke som et enten-eller, for vi kan opnå en synergieffekt ved at have begge typer forestillinger på plakaten, og folk er meget positive overfor vores første lydforestilling,” forklarer Nikolaj Mineka.
Møllens næste lydforestilling får premiere til foråret.
Trine Wøldiche var positiv over for ‘Grænsevogteren’ i sin anmeldelse på Iscene. dk og følger udviklingen. Hun hæfter sig især ved de mange stedspecifikke stykker:
“Vi har fx ‘Under isen’ og ‘Sundets stilhed’, der er dramatiserede audiowalks skabt til lokalområderne ved Faaborg og Svendborg af BaggårdTeatret i Svendborg. Et andet eksempel er lydvandringen ‘Hemmeligheden om Randers’, som Randers Bibliotek står bag i et samarbejde med Randers Teater,” fortæller Trine Wøldiche.

Længste danske hørespil
Uden for de etablerede teatres regi arbejder en blanding af professionelle skuespillere og amatører sammen om lydproduktioner under navnet Audiorama. En af ildsjælene bag er forfatter og sognepræst Troels Bering:
“Jeg er stor tilhænger af, at man er aktiv forbruger af kunst, og der er hørespil et fantastisk medie – lytterne skal jo selv danne billederne inde i hovederne. Mit tredje lyddrama, ‘Tidløs’, udkom i efteråret og varer fire og en halv time. Det er det længste danske hørespil i nyere tid.”
Produktionerne kan tilgås fra de fleste lydplatforme, og markedsføringen foregår med mund-til-mund-metoden. Det har indtil videre resulteret i omkring 12.000 afspilninger. Til det næste projekt vil Troels Bering søge midler fra private fonde og kommuner:
“Vi vil prøve at professionalisere de næste lydfortællinger og tror på lokal opbakning til at levendegøre historier fra provinsen. Jeg oplever en klar interesse fra flere parter.”
Forskningsbibliotekar Anna Lawaetz tror også på en revival for lydteatret.

Hvor er DR?
“I 1960’erne indspillede man hørespil med et helt strygerorkester sammen med skuespillerne – det gør man jo slet ikke mere. Til gengæld har vi fået en ‘do it yourself-teknologi’, som gør det tilgængeligt at producere lydteater og komme ud til alle for relativt få midler,” fortæller hun.
Alligevel ville hun ønske, at der ligesom i gamle dage var et sted som Danmarks Radio, der organisatorisk og økonomisk kunne fungere som fundament for genren:
“Jeg undrer mig over, hvor lyddramatik ligger i forhold til støtte fra Kulturministeriet og Kulturstyrelsen, og også at radiodrama ikke er en del af kravet til bevillingen til DR. DR kunne gå foran i arbejdet med hybridformer og samspillet mellem teknologi og æstetik og samtidig pege tilbage på den knowhow og faglighed, der var opbygget.”
Ifølge medieaftalen fra 2023 skal Det Kgl. Bibliotek stille DR’s radio- og tv-arkiv til rådighed for danskerne. Dette vil ske i takt med, at biblioteket i perioden frem til 2026 får udviklet platformen og forhandlet rettighedsaftaler på plads.
“Tidligere har det været vanskeligt at få adgang til indspilninger til hørespil – det bliver der nu rådet bod på, hvilket måske kan det inspirere til udvikling af lydteaterformen,” forklarer Anna Lawaetz.