Kunstnerteamet – en del af freelancelivets sikkerhedsnet
Af Benjamin Boe
‘Rygterne om min død er stærkt overdrevne’. Dette kendte citat fra Mark Twain kan vi også bruge om det rygte, der florerede om vores A-kasse, FTA-a, og den angivelige aflivning af kunstnerteamet. For det var heldigvis ikke sandt – og lige nu er FTF-a i gang med at finde ud af, hvordan rygterne opstod.
Nødvendig ekspertise
Jeg skriver heldigvis, fordi vi på forbundet – og I, hvis jeres reaktioner er noget at gå efter – er så glade for kunstnerteamet. Gruppen blev oprettet, så vi freelancekunstnere kan få rådgivning og hjælp i de perioder, hvor vi er mellem de 8-12-15 job, vi har om året, og derfor har brug for arbejdsløshedsforsikringen. Det er jo ikke ligefrem en arbejdsform, der passer ind i det traditionelle arbejdsmarked, og det er her, kunstnerteamet med deres ekspertise viser sig som en både god og helt nødvendig opfindelse.
Desværre er teamet med årene kun blevet endnu mere uundværligt – for vilkårene for jer medlemmer, der i kortere eller længere tid træder ud af arbejdsmarkedet, bliver mere og mere pressede. Til trods for at DSF’s medlemmer faktisk ikke fylder særlig meget i arbejdsløshedskøen. I er nemlig kreative helt ind i knoglen og derfor gode til selv at sætte gang i noget eller finde et andet arbejde, der for en tid skaffer plus på bundlinjen. Det gør mig så stolt!
Men det ændrer ikke på, at kunstnerteamets kendskab og indsigt i vores arbejdsvilkår og branchen som helhed er værdifuld – så jeg er glad for, at sekretariatschefen hos FTF-a forsikrer os om, at kunstnerteamet ikke er på vej ud. Min holdning er desuden, at vi godt kunne bruge en udvidelse af teamet, og jeg kan godt love, at vi bliver ved med at tale med teamet om de udfordringer, som vores medlemmer har med systemet.
En ufremkommelige dagpengejungle
For faktum er, at dagpengejunglen bliver mere og mere ufremkommelig, og mere end nogensinde er der brug for rådgivning, der er både kreativ og fleksibel. Nogle af dem der er hårdest ramt, er jer unge nyuddannede. Med den seneste reform har man skåret dimittendsatsen ned til et helt urimeligt leje for vores fag, fordi vi jo stort set bliver uddannet til at være freelancere hele arbejdslivet.
Jeg er ærgerlig over, at det endnu en gang er de unge, der skal betale regningen for at forbedre vilkårene et andet sted i kæden. Ærgerlig over, at de politikere, der skruer ned for SU’en for at piske jer hurtigere igennem uddannelsessystemet, samtidig fjerner det sikkerhedsnet, der skulle gribe jer, mens I forsøger at få fodfæste på et pulveriserende freelancemarked.
De unge står bagest i køen – igen
Kunst og kultur er vigtige søjler i vores samfund – og vi der skaber kunsten er derfor også med til at skabe en fælles identitet. Og jo, som samfund bruger vi mange penge på kulturen, men kulturelle aktiviteter tjener også mange penge hjem til fælleskassen igen. Og alligevel er det igen os – og især vores unge – der står bagest i køen, når vi skal skabe et moderne og bæredygtigt arbejdsmarked.
Det er faktisk kommer dertil, hvor vi nu er nødt til at anbefale vores unge nyuddannede, at de som det første tager job i en anden branche for at optjene den ret til dagpenge, som andre har. Var det det, der var meningen, da man etablerede de kunstneriske uddannelser? Måske er det nærmere rygtet om dansk kunst og kulturs død, vi skal forholde os til om få år, når de unge siger fra over for de vilkår, branchen og arbejdsmarkedet byder dem?